Kvinde trafikdræbt

Den kvinde, som tidligere mandag var impliceret i alvorlig trafikulykke i Herlev, er afgået ved døden

En kvinde er mandag aften afgået ved døden efter et sammenstød i Herlev. Video: Byrd/Bjørn Nielsen

En 53-årig kvinde er mandag aften afgået ved døden, efter at hun tidligere mandag var impliceret i et alvorligt færdselsuheld i Herlev.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Thomas Mejlborn, til Ekstra Bladet.

Ulykken skete klokken 14.23 i krydset Mileparken/Herlev Ringvej. Her blev kvindens bil ramt i siden af en BMW, som blev ført af en mand, som slap med mindre skader.

En bilinspeltør har undersøgt uheldsstedet og vil snarest fremlægge en rapport. Indtil den foreligger, vil Thomas Mejlborn ikke konkludere noget.

En kvinde er kommet alvorligt til skade efter et sammenstød i Herlev. Foto: Byrd.News Steven Knap 112 - 28. maj. 2018 - kl. 15:58 Alvorlig ulykke i kryds: Kvinde i livsfare

- Vi kan konstatere, at skadernes omfang taget i betragtning, så har der været en vis hastighed på bilen, som har ramt ind i den anden bil, siger Thomas Mejlborn til Ekstra Bladet.

En tredje bil - en varevogn - har også været impliceret i ulykken. Den er imidlertid kun blevet strejfet perifært. Og her kom chaufføren slet ikke til skade.

Politiet oplyser, at kvinden var alene i sin bil. Det samme var manden, der kørte den sorte BMW.

Kvinden blev med politieskorte kørt i ambulance til behandling på Rigshospitalets traumecenter. Manden blev behandlet på et andet hospital i hovedstadsområdet.

De pårørende er blevet underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere