Kvinde ville slå sin mand ihjel med medicin på sygehus

Retten i Sønderborg har tirsdag afsagt dom i en sag, der handler om drabsforsøg på tre sygehuse

En 65-årig kvinde er tirsdag ved Retten i Sønderborg blevet idømt syv års fængsel for drabsforsøg på sin 74-årige mand.

Det skriver JydskeVestkysten.

Kvinden, der hedder Renate Christa Bach, er dømt for at have forsøgt at slå manden ihjel ved at give ham stærk medicin, mens han i en periode var indlagt på flere sygehuse.

Medicinen var det muskelafslappende middel Baclofen. Doserne var så kraftige, at manden flere gange gik i koma og var i livsfare, fremgår det af anklageskriftet.

Gerningerne stod på fra juli 2018 til september samme år i forbindelse med mandens indlæggelser på Sønderborg Sygehus, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet i København.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere