Kvinde vinder sag mod politiet om pas og udrejse

Københavns Politis indgreb mod kvinde, der ville til Syrien, var for vidtgående, fastslår dommer

En dommer på Frederiksberg har onsdag ophævet politiets beslutning om at tage passet fra en kvinde, der ville støtte kurdere i det nordlige Syrien.

Indgrebet fra Københavns Politi skete i januar. Det betød, at den 33-årige Anne Dalum ikke måtte rejse ud af Danmark i et år, ligesom hendes pas blev inddraget.

Kvinden ville i januar være rejst til Rojava-enklaven i Syrien. Her ville hun arbejde i projektet 'Make Rojava Green Again', som blandt andet gik ud på at plante træer.

Imidlertid hævdede Københavns Politi i sin afgørelse, at hendes rejse kunne udgøre en fare for statens sikkerhed eller for andre staters sikkerhed. Der var også en mistanke om, at hun ville kunne udgøre en væsentlig trussel mod den offentlige orden, lød det.

Onsdag har en dommer imidlertid fundet afgørelsen for tyndbenet. Den er derfor ophævet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere