Kvinde voldtaget i baggård på vej hjem fra byen

En 46-årig kvinde blev natten til søndag hevet ind i en baggård og voldtaget i indre København

Københavns Politi efterlyser vidner til en voldtægt, der blev begået i en baggård ved Linnésgade tæt på Nørreport Station i det centrale København natten til søndag. 

Det oplyser den centrale efterforskningsleder til Ekstra Bladet.

- Kvinden var på vej hjem fra byen, da hun bliver kontaktet af en mand. Hun bliver ført ind i en baggård, hvor hun bliver voldtaget. Vi er i gang med at sikre tekniske spor på gerningsstedet og følge op på det, siger efterforskningsleder Dan Aakerhjelm, der fortæller, at man fik anmeldelsen klokken 03.42.

Signalementet af gerningsmanden er indtil videre yderst sparsomt. Han er muligvis udlænding og har mørkt hår, oplyser efterforskningslederen.

Den 46-årige kvinde bliver lige nu behandlet for det seksuelle overgreb.

- Hun er naturligvis stærkt chokeret, lyder det fra efterforskningslederen, der gerne vil høre fra vidner, der har været omkring stedet på det pågældende tidspunkt.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Københavns Politi på 114.

Ved du noget? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere