Kvindelig betjent skød sin nabo: Tog fejl af lejligheder

En hvid, kvindelig politibetjent i staten Texas skød torsdag sin nabo, fordi hun fejlagtigt troede, han befandt sig i hendes lejlighed

En betjent skød torsdag aften sin nabo, den Botham Jean, i Dallas, Texas. Botham Jean blev 26 år. Foto: Jeff Montgomery/Harding University/AP
En betjent skød torsdag aften sin nabo, den Botham Jean, i Dallas, Texas. Botham Jean blev 26 år. Foto: Jeff Montgomery/Harding University/AP

En hvid, kvindelig politibetjent fra Dallas i Texas skød og dræbte sin nabo torsdag aften, fordi hun tog fejl af sin egen og offerets lejlighed.

Det skriver en række medier, blandt andre NBC News.

Politiet blev kaldt til stedet, hvor de forsøgte at yde førstehjælp til offeret, der er blevet identificeret som værende en 26-årig mand ved navn Botham Jean.

Politiet i Dallas har endnu ikke oplyst, hvordan betjenten kom ind i offerets hjem, der ligger tæt på Dallas politis hovedkvarter.

På et pressemøde fredag morgen anerkendte sergent Warren Mitchell, at der var mange ubesvarede spørgsmål omkring, hvad der skete i lejligheden.

- Vi har stadig meget at gøre i denne efterforskning. Der er en masse information, jeg forstår, I gerne vil have, men dette er alt, vi kan sige på nuværende tidspunkt, siger han.

Ifølge Sergent Warren Mitchell har ingen vidner meldt sig endnu.

- Vi har ikke talt med nogen andre endnu, siger han.

Det tragiske dødsfald skete i lejlighedskomplekset South Side Flats i Dallas. Foto: South Side Flats/AP
Det tragiske dødsfald skete i lejlighedskomplekset South Side Flats i Dallas. Foto: South Side Flats/AP
 

Det kom desuden frem under pressemødet fredag, at den kvindelige betjent fik foretaget en blodprøve, der skulle afgøre, om hun var påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer. Det oplyste politichef i Dallas politi, Renee hall.

Offeret, Botham Jean, voksede op på den caribiske ø St Lucia og dimitterede fra Harding University i Searcy, Arkansas. Her var han aktiv i universitetets religiøse aktiviteter, skriver skolen i en meddelelse.

Botham Jean arbejdede hos PricewaterhouseCoopers, der er blandt verdens største revisions- og konsulentvirksomheder.

Foto: Jeff Montgmery/AP
Foto: Jeff Montgmery/AP