Kvindelig camping-gæst: Jeg hørte et skrig, som man aldrig glemmer

Grusomt drab og drabsforsøg på camping-plads oprulles ved Retten i Esbjerg

Her forklarer drabschef Bent Thuesen om mordet.

- Det var et skrig, som man aldrig glemmer.

En kvindelig camping-gæst har netop forklaret i Retten i Esbjerg om den dramatiske maj-morgen sidste år, hvor en 54-årig mand med en kniv gik til angreb på en 64-årig og en 69-årig mand på Stjerne Camping i Vejers nord for Esbjerg.

Foto: Christer Holte 112 - 18. jun. 2018 - kl. 10:36 Tiltalt for at dræbe camping-gæst med syv knivstik: 'Djævlen sagde, at de skulle nakkes'

- Jeg var vågen og skulle lige til at stå op. Vi hørte et voldsomt skrig. Det var et skrig, man aldrig glemmer. Vi kunne ikke høre, hvor det kom fra. Vi hørte også nogle skridt. Men vi kunne ikke se noget usædvanligt, så vi begyndte at lave morgenkaffe.

- Vi snakkede da om, hvad det var for et skrig. Senere så jeg tiltalte komme gående lige så stille på vejen. Jeg kunne ikke se, om han havde noget i hænderne,  eller om han havde blod på tøjet, har det kvindelige vidne forklaret.

Foto: Christer Holte 112 - 18. jun. 2018 - kl. 11:49 Camping-turist under blodigt drab: Jeg så manden med kniven i hånden

Skynd jer at komme
Øjenvidnet har oplyst i retten, at en gæst pludselig råbte, at ægteparret skulle skynde sig at komme, fordi der lå en mand i græsset.  Her fandt de den 69-årige mand fra Rødekro liggende bevidstløs.

- Vi troede, at det var noget med hans hjerte. For man kunne ikke se noget blod. Personen lå på siden i aflåst sideleje. Hans øjne var lukkede, men der var puls. Der var nogle tyskere, som var rigtig gode til at yde førstehjælp.

Først senere fandt vi ud af, at han havde stiksår i ryggen.

- Vi fik at vide, at der lå en død mand inde i baderummet. Jeg løb derop, desværre. For jeg glemmer aldrig synet. Han lå i en kæmpe blodpøl, har kvinden forklaret i retten.

Der skal afhøres yderligere to vidner mandag eftermiddag. Der er afsat i alt tre retsdage til drabssagen.

FAKTA OM DRABSSAGEN

Den nu 54-årige drabs-tiltalte mand boede i en campingvogn på Stjerne Camping i Vejers nord for Esbjerg. Her havde manden, der er fra Vejle, opholdt sig siden januar 2017.

23. maj sidste år - aftenen før den 54-årige gik amok - havde lejrchef Aase Christiansen to gange telefonisk talt med politiet, fordi hun var bekymret over mandens psykiske tilstand.

Politiet mente dog, at der ikke var grund til at rykke ud. Manden udgjorde umiddelbart ikke nogen fare for lejrchefen eller gæsterne.

Angreb to mænd
24. maj om morgenen gik den 54-årige til angreb på to mænd i campingpladsens baderum.

En 64-årig mand fra Fyn døde på stedet. En 69-årig mand fra Rødekro døde nogle måneder senere.

Den 54-årige blev efterfølgende indlagt på en psykiatrisk afdeling og fængslet in absentia.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har senere fastslået, at politiet ikke begik fejl i sagen.

Moderen til den 54-årige har efterfølgende fortalt, at sønnen var psykisk syg og havde været voldelige flere gange tidligere.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere