Kvindelig cyklist påkørt af letbane

En kvindelig cyklist er blevet påkørt af letbanen i Aarhus

En kvindelig cyklist på 36 år er blevet ramt af letbanen i Aarhus.

Kvinden blev ramt af letbanen klokken 15.19 i krydset ved Oluf Palmes Allë og Brendstrupgårdsvej i det nordlige Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Hun blev efter uheldet kørt på hospitalet, og hendes tilstand er ikke slem.

- Hun er sluppet med nogle hudafskrabninger. Heldigvis havde hun cykelhjelm på, ellers kunne det være gået meget værre, siger vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Kvinden kørte ad cykelstien i den forkerte side af vejen. Ifølge politiet svingede hun så til venstre ind over letbanen uden at se sig for.

- Vi kan kun sige til alle trafikanter, at man skal køre ordentligt, overholde reglerne og se sig for, når man færdes i trafikken, lyder det fra vagtchefen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen