Kvindelig cyklist ramt af bil: Lagt i kunstigt koma

En kvinde er blevet ramt af en bil og fløjet på Rigshospitalet

En kvinde er blevet fløjet på Rigshospitalet efter at være blevet ramt af en bil. Foto: René Lind
En kvinde er blevet fløjet på Rigshospitalet efter at være blevet ramt af en bil. Foto: René Lind

En kvindelig cyklist er blevet fløjet til Rigshospitalet og lagt i kunstigt koma, efter at hun mandag eftermiddag blev ramt af en bil i Slagelse.

- Det er meget alvorligt, siger vagtchef Jens Frederiksen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Ulykken skete omkring klokken 14.50 i krydset mellem Klosterbanken og Sorøvej.

Årsag til ulykke endnu ukendt
Mandag aften oplyser politiet, at cyklisten - en 38 årig kvinde - er i kritisk tilstand.

- Cyklisten er blevet ramt og slynget hen over bilen. Vi har afhørt bilisten, men det er for tidligt at konkludere noget, siger Jens Frederiksen og tilføjer:

- Det er en alvorlig tur, hun har været ude for. Kvinden har fået svære hovedtraumer og er blevet lagt i kunstigt koma.

Mandag klokken 18 er kvindens pårørende blevet underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere