Kvindelig fængselsbetjent forlader jobbet: For tæt på Peter Madsen

Kvinden var fængselsbetjent i Vestre Fængsel i København, hvor Peter Madsen var varetægtsfængslet frem til maj i år

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS (1224 alm. takst)

En flirt mellem en kvindelig fængselsbetjent og den drabsdømte ubådsbygger Peter Madsen har fået store konsekvenser.

Fængselsbetjenten, der er i 40’erne og mor til to drenge, har sagt sit job op i Vestre Fængsel, fordi hun ikke vil stoppe sin kontakt med Peter Madsen. Hun skal nu finde ud af, hvilken relation det egentlig er, hun har med langtidsfangen.

I første omgang fortalte hun ikke ledelsen i Vestre Fængsel om årsagen til sin afsked, så hun skulle arbejde i opsigelsesperioden.

Men hun blev, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, fritstillet med øjeblikkelig virkning i juli, da kolleger i Storstrøm Fængsel, hvor Madsen blev flyttet til i maj, opdagede en omfattende brevveksling mellem de to.

Ekstra Bladet har mødtes med kvinden, der fortæller om sin relation til Peter Madsen og sine tanker i et stort interview. Det kan du læse her:

En nu tidligere kvindelig fængselsbetjent i Vestre Fængsel kom lidt for tæt på Peter Madsen. Det kostede hende jobbet. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix Krimi Fængselsbetjents farlige flirt: Drømmer om at bo med Madsen

Kriminalforsorgen ønsker ikke at kommentere sagen.

– Vi udtaler os ikke i konkrete personsager, siger kommunikationschef Via Christensen med henvisning til tavshedspligten.

De kommer dog med følgende skriftlige udsagn:

'Med hensyn til forhold mellem indsatte og ansatte kan vi generelt oplyse, at det er uforeneligt med ansættelse i Kriminalforsorgen at have personlige eller økonomiske forbindelser med aktuelle eller tidligere indsatte.'

'Hvis en ansat indleder et forhold til en indsat, har det sikkerhedsmæssig betydning for den ansattes habilitet og integritet. Et sådant forhold er derfor afskedigelsesgrund'.

De skriver desuden:

'Det er endvidere strafbart efter straffelovens § 219, nr. 1, for ansatte i Kriminalforsorgen at have samleje med en indsat i Kriminalforsorgens institutioner. Hvis der er mistanke om, at en ansat har haft samleje med en indsat i en af Kriminalforsorgens institutioner, vil den ansatte derfor blive politianmeldt for overtrædelse af straffelovens § 219, nr. 1.'

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der ikke nogen politianmeldelse i denne sag.

Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark, har ingen kommentarer til denne historie.

Peter Madsen måtte til kortvarig behandling, efter han blev overfaldet. Men han er tilbage i fængslet. Foto: Sonny Windstrup 112 - 17. aug. 2018 - kl. 07:56 Efter flere måneders kamp: Nu får Peter Madsen sit ønske opfyldt

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS (1224 alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen