Kvindelig tv-vært voldtaget og dræbt: Nu er der en anholdt

Den 30-årige journalist Viktoria Marinova blev søndag fundet dræbt. Nu har politiet anholdt en rumæner

I byen Ruse sørger man over meningsløse tab af den kvindelige tv-vært. (Video: AP)

Liget af den 30-årige bulgarske journalist og tv-vært Viktoria Marinova blev søndag fundet i en park i byen Ruse i det nordlige Bulgarien.

Ifølge den regional anklager i Ruse Georji Georgiev, er hun angiveligt blevet dræbt af slag i hovedet og kvælning.

Nu har det bulgarske politi anholdt en rumæner, som er under mistanke i forbindelse med drabet på journalisten. Hans pas skulle angiveligt være fra Moldova. Det oplyser nyhedsbureauet AP på Twitter.

Viktoria Marinova arbejdede som undersøgende journalist på en lokal tv-station. Den seneste tid havde hun dækket en sag om mulig korruption i Europa-Parlamentet.

Ifølge politiet er der dog ikke beviser for, at drabet kan knyttes til hendes arbejde.

Personlige ejendele var væk
Den regionale anklager oplyser, at flere af Viktoria Marinovas personlige ejendele var blevet fjernet fra gerningsstedet, herunder hendes mobiltelefon, bilnøgler, briller og noget af hendes tøj.

Tv-værten, der arbejdede på en af de mest populære tv-kanaler i det nordøstlige Bulgarien, er den tredje journalist, der er blevet dræbt i et EU-land det seneste år.

I oktober sidste år blev en af Maltas mest kendte undersøgende journalister Daphne Caruana Galizia dræbt af en bilbombe. Og i februar blev den slovakiske journalist Jan Kuciak skudt i sit hjem.

Opdateres....

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere