Kvindemorder tegner sine mange ofre

Mange af ofrene er stadig ikke identificeret, men det arbejder en betjent på at ændre. Mød både betjenten og morderen i indslaget herunder

Samuel Littles gode hukommelse og detaljerede tegninger hjælper nu med at opklare hans forbrydelser. Video: Kamera One.

Ifølge eget udsagn har han myrdet 93 kvinder, og hvis det står til troende, gør det 79-årige Samuel Little til en af USA's værste seriemordere nogensinde.

Den livstidsdømte fange er dog kun dømt i retten for tre kvindemord begået i slutningen af 80'erne og et enkelt i 1994, men takket være Texas Ranger James Holland er det nu lykkedes at forbinde Samuel Little til over 50 uopklarede kvindemord begået fra starten af 70'erne til sidst i 90'erne.

Det fortalte Holland om i søndagens udgave af '60 Minutes', hvor han også løftede lidt af sløret for hvordan han fik Little til at tale om sine forbrydelser. 

Ifølge Holland skete der et gennembrud, da han gik med på Littles præmis om at blive omtalt som drabsmand i stedet for voldtægtsmand. Det åbnede ifølge James Holland for adgangen til det sted, hvor Samuel Little gemmer sine uhyggeligt detaljerede minder om sine ofre.

Little afsoner allerede en tredobbelt livstidsdom. Foto: Odessa American/Mark Rogers/Ritzau Scanpix 112 - 8. okt. 2019 - kl. 05:32 Værste nogensinde: Erkender 93 mord

'Han har en karrusel med ofre'
- Det tyder på at han ser det for sig, når han tænker på et gerningssted. Han begynder at røre ved sit ansigt. Og når han ser et offer for sig, kan man se ham kigge frem op opad, fortæller James Holland.

- Man kan se, at han har den her drejende karrusel med ofre. Den drejer bare, mens han venter på, at den stopper ved det offer, han har lyst til at tale om.

Håbet er at identificere så mange ofre som muligt, mens Samuel Little stadig er i live og samarbejdsvillig, men James Holland ved godt, at det er et kapløb mod tiden.

Opklaringen bliver dog hjulpet lidt på vej af Littles fotografiske hukommelse. Ifølge Holland kan han huske alle sine ofre og stadig høre deres skrig for sig. En anden stor hjælp i opklaringsarbejdet kommer fra de uhyre detaljerede tegninger af ofrene, som Samuel Little indtil videre har tegnet over 50 af.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere