Kys og kram til Levakovic i retten

Flere vidner i sagen mod Gimi Levakovic udtrykte glæde ved at gense sigøjner-bossen

Hør forsvarer Bjørn Elmquists kommentar til sagen her.

Følg med LIVE fra retten nederst i artiklen

Retten i Næstved (Ekstra Bladet): Den selvudnævnte sigøjner boss, Gimi Levakovic, er under dagens retsmøde løbende blevet overdænget med kys og kram fra vidner og tilhørere i salen i Retten i Næstved.

Levakovic er tiltalt for besiddelse af våben samt dødstrusler fremsagt 1. maj i år efter en grillmiddag pludselig udviklede sig til et skænderi og senere angivelig trusler på livet.

Gimi 'Boss' Levakovic i haven til sit hus i Kastrup. Nu risikerer han udvisning i seks eller 12 år. Foto: Jakob Jørgensen 112 - 6. aug. 2015 - kl. 10:28 Levakovic i retten: Jeg er ikke mafiaboss

Den 46-årige har siden siddet varetægtsfængslet, og i løbet af dagens retsmøde har fem personer vidnet i sagen.

Herunder to kvinder fra den roma-familie, som ifølge anklageskriftet skulle være blevet truet på livet af Levakovic, da han boede hos dem i en periode i maj, samt en betjent der var med til anholdelsen.

Vi savner dig, far
Derudover har Levakovics egen datter afgivet vidneforklaring. Den 14-årige pige løb hen til sin far for at kysse og kramme ham, inden hun satte sig i vidnestolen.

Gimi 'Boss' Levakovic i haven til sit hus i Kastrup. Nu risikerer han udvisning i seks eller 12 år. Foto: Jakob Jørgensen 112 - 6. aug. 2015 - kl. 08:01 Levakovic-boss for retten: I dag kan han blive udvist

- Vi savner dig alle sammen, sagde hun til en storsmilende Gimi Levakovic, mens både hans søster og ene søn også befandt sig på tilskuerrækkerne i salen.

En mere bizar gensynsglæde kom frem, da faren i den forurettede romafamilie skulle vidne i sagen mod den 46-årige sigøjner-boss. 

Selv om mandens egen familie skulle være blevet truet på livet af Levakovic, havde vidnet kun store kram til overs for Levakovic-klanens overhovede.

- Skal jeg skyde ham her? ,skulle Gimi Levakovic ifølge et vidne have sagt sent om aftenen 1. maj i år, inden han truede med at skyde en hel roma-familie 112 - 6. aug. 2015 - kl. 11:18 Vidne: Gimi Levakovic gik amok

-Jeg kan ikke huske, hvad der skete den aften, men Gimi har aldrig været ond over for min familie, forklarede vidnet til salen.

Under vidneafhøringen måtte dommeren flere gange afbryde vidnet, der både svarede på dansk og roma til Gimi Levakovics store fornøjelse.

Anklager Annika Jensen spurgte til sidst vidnet, om han var blevet kontaktet at Levakovic-familien inden retsmødet.

- Nej aldrig. Så har de bare ville høre, hvordan jeg havde det, forklarede vidnet.

Da afhøringen var færdig blev vidnet tildelt 80 kroner i vidnegodtgørelse, hvortil vidnet svarede:

- Hvad skal jeg dog bruge 80 kroner til. Dem behøver jeg ikke.

Sagen mod Gimi Levakovic forventes afsluttet i dag klokken 15.30. Findes Levakovic skyldig i våbenbesiddelse samt dødstrusler, kan han risikere fængselsstraf samt udvisning i op til 12 år.

Ekstra Bladet følger sagen..

Live Blog Gimi Levakovic
 

1 af 3 Da politiet ankom til lejligheden på Motalavej i Korsør, fandt de en skarpladt pistol i denne model.
2 af 3 Arkivfoto: Jakob Jørgensen
3 af 3 Gensynsglæden er stor i retten i Næstved. Gimi Levakovic er anklaget i en sag om dødstrusler og våbenbesiddelse og kan risikere udvisning.