Kystvagt beslaglægger seks ton kokain fra ubåd

Et overvågnings-fly spottede den blåmalede ubåd fra luften

Foto: U.S. Coast Guard
Foto: U.S. Coast Guard

Den amerikanske kystvagt har beslaglagt mere end seks ton kokain til en værdi af over 200 millioner dollars.

Det oplyser flere amerikanske medier.

Foto: U.S. Coast Guard
Foto: U.S. Coast Guard
 

Narkoen blev fundet i, hvad der bedst kan betegnes som en u-båd, der kunne sejle neddykket med den værdifulde last.

Aktionen mod ubåden fandt sted allerede den 3. marts omkring 500 kilometer sydvest for Panama. Men det er først nu, at kystvagten oplyser, hvor meget narko, der reelt blev beslaglagt.

Samtidig har kystvagten offentliggjort en række fotos fra den dramatiske aktion.

Var malet blå
Et overvågnings-fly spottede den blåmalede ubåd fra luften.

- Smuglerne malede båden blå, så den var sværere at se. Men det lykkedes os at finde den, siger en talsmand for U.S. Coast Guard.

Foto: U.S. Coast Guard
Foto: U.S. Coast Guard
 

Udover kokainen blev også et våben beslaglagt. Fire mænd blev arresteret. Det tog kystvagten en 'god del tid' at få bragt de store mængder kokain fra borde.

Meget opfindsomme
Narko-smuglerne bliver stadigt mere opfindsomme og brugen af ubåde er ikke usædvanlig i Sydamerika.

Det er således anden gang inden for et par måneder at kystvagten gik i aktion mod en sådan ubåd med narko om bord.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere