Lå ti timer i vandet: Kvinde faldt i havet fra krydstogtskib

En britisk kvinde nåede at ligge ti timer i vandet, inden hun blev reddet op. Hun var faldet ned fra et krydstogtskib

Kay Longstaff mener selv, at hendes gode form var medvirkende til, at hun kunne holde ud at ligge i vandet så længe. Foto: Facebook
Kay Longstaff mener selv, at hendes gode form var medvirkende til, at hun kunne holde ud at ligge i vandet så længe. Foto: Facebook

Britiske Kay Longstaffs krydstogtstur blev noget anderledes, end hun formentlig havde håbet på.

Tidligt søndag formiddag blev hun reddet op af Adriaterhavet, efter at hun var faldet i vandet fra et krydstogtskib hele ti timer inden.

Det skriver The Guardian.

Den 46-årige kvinde faldt i vandet fra skibet omkring 100 kilometer ud for Kroatiens kyst omkring midnat lørdag aften, da skibet var på vej fra Kroatien til Venedig i Italien.

Derefter udsendte skibet en alarm, og både den kroatiske kystvagt, civile både og et redningsfly kom til hjælp. Det var dog først klokken 9.40 søndag, at man opdagede kvinden i vandet, 1300 meter fra det sted hvor hun var faldet ned.

Redningspersonale og Kay Longstaff. Foto: MORH/Coast guard
Redningspersonale og Kay Longstaff. Foto: MORH/Coast guard

Overvågning hjalp
Skibspersonale har angiveligt forklaret, at man kunne kortlægge, hvornår og hvor kvinden faldt i vandet, fordi man har overvågning på skibet. Kvinden sad ved bagenden på skibet, da hun af uvisse årsager faldt i.

- Vi er meget glade for, at vi har reddet hende, siger redningsskibets kaptajn, Lovro Oreskovic.

En talsperson fra krydstogtsfirmaet har udtalt, at kvindens tilstand er stabil, og at hun er i sikkerhed. Hun vender snart tilbage til sin familie og sine venner.

Uheldet skal nu undersøges af den britiske ambassade i Kroatien.

Her bliver Kay eskorteret videre af redningsmedarbejdere. Foto: AP
Her bliver Kay eskorteret videre af redningsmedarbejdere. Foto: AP

Kay havde været ude at sejle med det norske krydstogtskib Norwegian Star. Foto: AP
Kay havde været ude at sejle med det norske krydstogtskib Norwegian Star. Foto: AP

Kvindens gode form har angiveligt været med til at kunne holde hende i gang i vandet i de mange timer. Foto: MORH/Coast guard
Kvindens gode form har angiveligt været med til at kunne holde hende i gang i vandet i de mange timer. Foto: MORH/Coast guard

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere