Lærer anholdt på skole

En lærer på CPH Business er onsdag formiddag blevet anholdt på skolen i Nansensgade i København

Ved du noget eller var du til stede, da læreren blev anholdt, så tip os enten på sms/mms: 1224 eller på mail: 1224@eb.dk

På CPH Business' afdeling på Nansensgade i Indre By foretog politiet onsdag en anholdelse af en lærer.

Det bekræfter ressourcedirektør i CPH Business, Lars Brejnrod, over for Ekstra Bladet.

- Jeg kan bekræfte, at der er en lærer, der er blevet anholdt på vores ejendom, siger Lars Brejnrod til Ekstra Bladet.

- Blev han anholdt inde i klasselokalet, eller hvad skete der?

- Det ved jeg ikke. Jeg ved bare, at han er blevet anholdt på vores ejendom, siger Lars Brejnrod til Ekstra Bladet.

- Hvor længe har han arbejdet på jeres skole?

- Det ved jeg ikke, siger Lars Brejnrod til Ekstra Bladet.

Københavns Politi ønsker ikke at udtale sig om sagen, og derfor er det fortsat uklart, hvorfor læreren blev anholdt, men ifølge DR har den anholdte tilknytning til en terrororganisation.

Ifølge mediet er den anholdte en 29-årig mand, der mistænkes for at være en del af et terrornetværk, der har sendt droner og andet udstyr til Islamisk Stat.

Denne oplysninger er dog ikke bekræftet af poltiiet.

I en pressemeddelelse oplyser Københavns Politi, at de efter længere tids efterforskning har anholdt to personer, der er sigtet for medvirken til forsøg på terrorisme i udlandet.

Udover de to anholdelser har Københavns Politi og PET foretaget en række ransagninger i Storkøbenhavn i forbindelse med sagen.

Ved du noget eller var du til stede, da læreren blev anholdt, så tip os enten på sms/mms: 1224 eller på mail: 1224@eb.dk

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen