Lærer bortvist: Sendte krænkende billeder til elev i 8. klasse

Sagen er politianmeldt, bekræfter Særlig Efterforskning hos Midt- og Vestjyllands Politi

En mandlig lærer har fået besked på ikke at møde op på Oversund Skole i Viborg, hvor han ellers arbejder.

Det sker, efter at han har sendt krænkende beskeder med billeder af sig selv til en elev og en kollega. Der er tale om en yngre mand. 

Eleven, som har modtaget beskeder fra den nu bortviste lærer, går i 8.klasse.

Det skriver Viborg Folkeblad.

Særlig Efterforskning hos Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter, at man har modtaget anmeldelser vedrørende sagen.

- Vi har faktisk fået to anmeldelser. Det drejer sig om en kollega og en elev i 8. klasse, som har modtaget blufærdighedskrænkende billeder, fortæller Christian Toftemark, der er leder i Særlig Efterforskning.

Manden er fredag morgen blevet sigtet på baggrund af det billedmateriale, som politiet er kommet i besiddelse af. Det materiale er i sig selv nok til en sigtelse, fortæller Christian Toftemark.

Peter Rasmussen, der er skoleleder på Overlund Skole, har sendt en en meddelelse ud til alle forældre til børn på skolen.

Heri skriver han, at det er sparsomt, hvad skolen kan sige i personsager, men at der vil komme flere informationer om sagen på et forældremøde torsdag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere