Lærer frikendt for sex med elever: Kan ikke huske det

En underviser i Texas slap for fængsel, efter hun indgik en aftale med anklageren i sagen mod hende

Nu slipper hun for at skulle ind og sidde. Foto: Cook County Police
Nu slipper hun for at skulle ind og sidde. Foto: Cook County Police

Lynn Anne Burge slipper for fængsel, efter hun har indrømmet, at hun havde sex med to mindreårige elever - selvom hun ikke kan huske det.

Ifølge dokumenter fra retten som People er i besiddelse af hævder den 33-årige lærer nemlig, at hun var for fuld til at huske det.

Hun har dog erkendt sig skyldig i at have et upassende forhold til to elever.

Lynn Anne Burge var lærer på en skole i Texas.

Sagen mod hende begyndte i september 2018, da myndighederne fik et anonymt tip omkring kontakten mellem lærer og elever.

Ifølge arrestordren mod kvinden havde hun sex med to af sine studerende. En 16-årig dreng og en anden dreng, der beskrives som voksen, da han blev seksuelt misbrugt af kvinden.

Den 16-årige vidnede i retten, hvor han fortalte, at han var begyndt at sende beskeder på det sociale medie Snapchat med læreren. Her begyndte den 33-årige kvinde at sende nøgenbilleder og den unge dreng sendte også billeder tilbage.

Teenageren fortalte også, at han var kørt rundt med læreren i en bil, mens de drak alkohol. De begyndte at kysse i bilen, men tog hjem til læreren, hvor de havde sex.

Kan intet huske
Han faldt efterfølgende i søvn i kvindens søns værelse, men blev vækket senere fordi den 33-årige gerne ville have med ind i hendes seng.

Ifølge Lynn Anne Burge var hun meget påvirket af alkohol de gange, hun var sammen med eleverne. Så meget at hun ifølge eget udsagn slet ikke kan huske det.

I rapporten fra anholdelsen står der, at politiet spurgte hende, om hun havde haft sex med eleven, og at hun havde svaret, at hun ikke vidste det.

'Jeg ved det ikke. Jeg håber det ikke. Jeg ved det ikke. Jeg tror ikke, at det skete, for jeg havde mit tøj på. Hvis det sker, har man som regel ikke tøj på. Men jeg aner det ikke. Jeg kan ikke huske noget', lød det i rapporten.

I marts 2018 havde Lynn Burge igen sex med en elev denne gang den 18-årige studerede. I Texas er loven, at selvom du er voksen, må der stadig ikke være et forhold mellem en studerende og en underviser.

Lynn Anne Burge var gift med to børn, da hun var sammen med eleverne.

Familien ønskede ikke fængsel
Hun slipper nu for fængsel, men får en betinget dom på fem år og skal betale 5000 dollars i bøde.

Kvinden er blevet fyret, og hun må ikke længere undervise.

Hendes advokat, Rick Hagen, har udtalt sig i forbindelse med sagen.

- Lynn Anne Burge vil ikke blive registreret som sexforbryder. Hun er meget ked af det, og hun skammer sig. Alkohol har været den store synder i denne her sag. Selvom det var en faktor for, at forbrydelsen skete, er det ikke en undskyldning. Lynn har ikke rørt alkohol siden anholdelse, og hun går i behandling for alkoholisme.

Familierne til de to elever har ikke ønsket, at hun skulle i fængsel.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere