Lærer sigtet: Filmede skoleelever klæde om

En 36-årig lærer er sigtet for at filme skoleelever klæde om, oplyser politiet

Læren filmede eleverne på skolen, han selv arbejdede på Foto: Rene Schutze
Læren filmede eleverne på skolen, han selv arbejdede på Foto: Rene Schutze

En 36-årig mand er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse, fordi han angiveligt skulle have filmet skoleelever, der klæder om.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet blev gjort opmærksomme på sagen, da der i begyndelsen af februar blev fundet en rygsæk med overvågningsudstyr.

- De ser, at der i rygsækken er et kamera i en kuglepen. Det afleverer de på kontoret, som kontakter os, og det viser sig, at kameraet er forbundet til et hukommelseskort, fortæller vicepolitiinspektør Frank Olsen, der er leder af efterforskningen, ifølge Ritzau.

På overvågnings-udstyret blev der fundet optagelser af elever fra Karensmindeskolen i Støvring. På nogle af optagelserne var eleverne i gang med at klæde om.

Den 36-årige mand blev anholdt og afhørt 22. februar, hvor flere af mandens ejendele blev beslaglagt af politiet.

Da han var blevet afhørt, valgte politiet at løslade ham igen.

- Sagen er blevet vurderet juridisk, og man mener ikke, at der er grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet, da han ikke ville kunne påvirke efterforskningen, siger Frank Olsen.

Sagen skal nu efterforskes videre hos Rigspolitiets it-efterforskningsafdeling, NC3.

Manden er ifølge politiet ansat på skolen, hvor rygsækken blev fundet - ifølge Ritzau er manden lærer på skolen.

Opdateres ...

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere