Læser advarer: Pas på motorvejs-tricktyve

Bettina Schjølie var udsat for en ubehagelig oplevelse, da hun ville hjælpe 'nødstedt' på Køge Bugt Motorvejen

Det er blandt andet på Køge Bugt Motorvejen at tricktyvene huserer. (Foto: Polfoto).
Det er blandt andet på Køge Bugt Motorvejen at tricktyvene huserer. (Foto: Polfoto).

Mere end 12.000 danskere har allerede delt Bettina Schjølies indlæg på Facebook, hvor hun advarer mod tricktyve, der er på spil på de danske motorveje.

- Jeg delte først opslaget op på fartkontrols Facebook-side og så at der var voldsom interesse. Politiet syntes også at det var en god idé, at jeg delte advarslen. Nu har jeg også delt opslaget andre steder, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Bettine Schjølie advarer mod tricktyve på de danske motorveje. (Foto: Privat).
Bettine Schjølie advarer mod tricktyve på de danske motorveje. (Foto: Privat).
 

Siden episoden, der beskrives herunder i Bettinas opslags-tekst, har hun selv fundet frem til en mulig gerningsmand og endnu engang kontaktet politiet:

Se også: Her er tricktyvenes nye trick

- Jeg tror, at jeg har fundet ud af hvem det er. Jeg synes faktisk, at jeg har været ret snedig. Da manden vinkede mig ind til siden, rullede jeg kun vinduet lidt ned. Han havde et visitkort i hånden, da han vinkede mig ind. Han gav mig ikke kortet og holdt tommelfingeren hen over det, men jeg kunne se hans fornavn. Jeg tænkte i første omgang, at visitkortet nok var falsk, men så her i nattens mulm og mørke, da jeg ikke kunne sove, gik jeg på Facebook og prøvede at søge på det navn og så var der såmænd en der hed det.

Se også: Pas på derude: Falske betjente på spil

- Han ligner manden der vinkede mig ind til siden på en prik. Han er rumæner og bor i København. Politiet er i gang med at undersøge det og vender tilbage til mig. Jeg vil ikke selv offentliggøre hans navn, for jeg vil ikke risikere, at hænge en uskyldig ud, fortæller Bettine Schjølie.

Læs hendes Facebook opslag her:

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere