Lagde kvinder på porno-side: Far dømt for sniger-fotografering

Familiefar fra Korsør dømt for i smug at have fotograferet fire forskellige kvinder nøgne og i intime situationer og lagt billederne ud på en international porno-side

Ordene var få, stemmen tonløs og kropsholdningen ludende.

En 23-årig håndværker og familiefar fra Korsør modtog i eftermiddag en dom på 60 dages betinget fængsel med et års prøvetid og vilkår om 80 timers ulønnet samfundstjeneste i Retten i Næstved.

Den lettere overvægtige mand mødte op i en afslappet gråhvid hættetrøje og jeans. Men han var tydeligt anspændt, da han erkendte sig skyldig i smug at have fotograferet og filmet fire fremmede kvinder gennem vinduerne til deres soveværelser eller i et tilfælde på et solcenter i sin hjemby.

Flere af kvinderne var nøgne og i seksuelle situationer. Han har også i det skjulte fotograferet en 13-årig pige.

Hele materialet blev over en periode på seks måneder og frem til mandens anholdelse i marts 2019 lagt ud på 'pornhub.com'.

Nøgenbilleder og porno
Det er en international porno-hjemmeside, som har specialiseret sig i at udbyde alt lige fra nøgenbilleder til hardcore-porno.

- Jeg gjorde det, fordi jeg var nysgerrig og søgte spænding, forklarede den tydeligt nedbøjede mand, som tilsyneladende ikke fik penge ud af sine ulovlige handlinger. Kun hvad han selv beskriver som et adrenalin-kick.

Manden er dømt for blufærdighedskrænkelser og ulovlig offentliggørelse af de krænkende nøgenbilleder og korte videoklip med blandt andet oralsex fra marts 2014.

Se også: Politikommissær advarer: - Vi har rygende travlt

Mindst et af ofrene har på grund af krænkelserne fået psykologhjælp og angstdæmpende medicin og har følt sig tvunget til at skifte adresse.

Før dommer Ulla Tange Christensens domfældelse tog den tiltalte ordet, og han henvendte sig direkte til ofrene.

- Jeg vil gerne sige undskyld. Jeg skammer mig over det, og jeg har fået en skideballe af min mentor. Men om de vil tage imod den, ved jeg ikke, sagde manden og fastslog, at han sagtens kan forstå, hvis kvinderne ikke vil tage imod hans beklagelse.

Dommer: Skærpende
Dommeren hæftede sig ved, at den dømte ikke alene har taget billeder og film af kvinderne og pigen uden deres viden og samtykke.

- Det er i forhold til straffens udmåling skærpende og særligt krænkende, at billedmaterialet blev lagt på en porno-hjemmeside, hvor et ukendt antal mennesker har adgang, mente Ulla Tange Christensen.

To af de forurettede kvinder var mødt frem i retten, mens de øvrige holdt sig væk. Der blev ikke ført vidner, da der var tale om en tilståelsessag.

Manden blev dømt for syv strafbare forhold. I et af dem fotograferede han en kvinde iført undertøj under en aftentur, hvor han netop havde haft et skænderi med sin kæreste, som han har et lille barn med.

På en villavej så han ltilbage i 2014 lys og bemærkede at gardinerne til et soveværelse var rullet op, så han kunne se en kvinde i undertøj. Billederne blev ligesom i de andre forhold først lagt op fra efteråret 2018.

Topløs kvinde i solbad
I et andet tilfælde tog han et billede af en 13-årig pige som havde et budarbejde. Pigen var påklædt, og ikke i en seksuelt situation, men materialet blev alligevel lagt op på Pornhub i 2019.

I en tredje situation fotograferede han i smug en kvinde igennem et vindue til hendes soveværelse, mens hun gav sin kæreste oralsex.

Endelig er han dømt for at have fotograferet en halvnøgen kvinde, der sov, og en topløs kvinde i et solcenter i Korsør. Også det materiale valgte han at uploade.

Politiets anklager Victoria Bremer oplyser, at manden efter sin anholdelse har valgt at samarbejde og selv udpege flere af gerningsstederne.

Han bor sammen med sin kæreste, som han har et barn med, og hun er ifølge hans forsvarer gravid igen.

Den dømte er i beskæftigelse. Han er ikke tidligere straffet og har angiveligt en sund privatøkonomi.

Samlet blev manden dømt til at udbetale 55.000 kroner i erstatning til fire af kvinderne.

En 29-årig kvinde (billedet) fra Korsør er et af ofrene for den nu dømte sniger-fotograf. Hun oplevede det som et angreb og føler sig traumatiseret af at være filmet i smug og afbildet på en porno-side. Foto: Per Rasmussen Krimi Hængt ud på porno-side: 'Filmen var et angreb på mig'

Det uanselige armbåndsur har er forsynet med et mini-kamera, som kan optage lyd og billeder uden at folk i rummet fatter mistanke. Direktøren i internet-virksomheden spy.dk, Jens Orleth, oplever en støt voksende interesse for at købe spion-kameraer i Danmark. Foto: Tim Kildeborg Jensen Krimi Pas på i dit hjem: Her kan spion-kameraer overvåge dig

112 - 19. jan. 2018 - kl. 09:11 Flere børn og unge afhørt: - Nogle af dem er virkelig rystede

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere