Lalandia: Mand filmede nøgne børn flere gange

Lalandia-direktør Jan Harrit har været i dialog med politiet om fundne videooptagelser af nøgne børn fra badelandets omklædningsrum

Et videokamera var skjult i en taske, der blev stillet i børnenes omklædningsrum i Lalandia i Rødby. Optagelserne er fundet hos en 44-årig, der nu er tiltalt for pædofili. Foto. Per Rasmussen
Et videokamera var skjult i en taske, der blev stillet i børnenes omklædningsrum i Lalandia i Rødby. Optagelserne er fundet hos en 44-årig, der nu er tiltalt for pædofili. Foto. Per Rasmussen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Et videokamera gemt i en sort Converse-taske er ifølge politiet blevet brugt af en pædofi-tiltalt 44-årig mand til at filme nøgne og halvnøgne børn, som er i færd med at klæde om i Lalandias badeland i Rødby.

Og på den måde blev optagelserne foretaget, uden at børnene selv eller deres forældre eller Lalandias ledelse har opdaget noget som helst. Helt indtil Ekstra Bladet forleden omtalte sagen, der har tråde til en af de største sager om børneporno herhjemme, og som indtil videre har ført til, at flere danske mænd er blevet tiltalt for besiddelse og udbredelse af børneporno.

Nu har Lalandias ledelse været i dialog med politiet. Det sker, fordi Lalandia har hørt om flere forældre og familier, der er bekymret for, at det er dem, som optræder på optagelserne.

Det fortæller Lalandia-direktør Jan Harril til Ekstra Bladet.

- Vi har jo ikke vidst noget om det, før Ekstra Bladet omtalte sagen forleden. Mandag var vi derfor i dialog med politiet, siger Jan Harril til Ekstra Bladet.

Flere optagelser fra 2009
Ifølge Jan Harril har politiets it-teknikere gennemgået det omfattende materiale hos den 44-årige mand, som alt i alt er på 1264 timers videooptagelser. Mange af optagelserne er datostemplede, så politiet præcist kan fortælle, hvornår de er optaget.

Der er fundet optagelser fra Amager Strand, hvor der zoomes ind på børnenes underliv, fra poolen ved et hotel på Rhodos, fra Legoland i Billund, fra et jysk feriecenter og et jysk badeland og fra omklædningsrummet på en skole i Kastrup. Og så er der altså fundet optagelser fra omklædningsrum i Lalandia, hvor en række nøgne og delvist afklædte piger er blevet filmet i smug.

Jan Harril fortæller, at Lalandia nu har fået besked om, at optagelserne, som er foretaget hos dem, er sket ved flere lejligheder i løbet af 2009.

- Politiet siger, at der er rigtig mange ting i denne sag. Det, der er sket hos os i denne sag, hører til i den mildere ende. Det har hovedsagligt været børn, som han selv har haft med, siger Jan Harril til Ekstra Bladet.

Svært at opdage
Ifølge Jan Harril har personalet ikke en jordisk chance for at opdage, hvis nogen optager billeder i det skjulte. Eksempelvis ved at et kamera er skjult i en taske.

- Hvis nogen filmer på den måde, så er vi afhængig af, at nogen opdager det. Vi er faktisk meget opmærksomme. Det er slet ikke tilladt at filme i omklædningsrummene, og hvis man filmer i selve vandlandet, så må man kun tage billeder af den nærmeste familie, man er sammen med, siger Jan Harril til Ekstra Bladet.

Han afviser, at nogen skulle have opdaget optagelserne blive lavet tilbage i 2009.

Den 44-årige mand, der sidder på anklagebænken ved Retten på Frederiksberg tirsdag, var ifølge politiet medlem af den pædofile gruppe i internettets mørke afkrog - the dark net - som blev kaldt for 'The Love Zone'. Siden blev administreret af den 49-årige Torben Kjærhus Larsen, som i oktober blev idømt syv års fængsel ved Vestre Landsret.

Leverede optagelser til pædofile
Han blev dømt for seksuelt misbrug af fire børn i alderen to-otte år og udbredelse og besiddelse af børneporno. 'The Love Zone' menes at have haft 45.000 brugere over hele verden.

Se også: 49-årig idømmes syv års fængsel i pædofilisag

Dommen over Torben Kjærhus Larsen er anket til Højesteret, som behandler sagen den 8. maj, hvor Rigsadvokaten kræver den 49-årige idømt forvaring på ubestemt tid, et krav der ellers blev afvist af både retten i Randers og Vestre Landsret.

Artiklen fortsætter under billedet...

Torben Kjærhus Larsen risikerer at blive idømt forvaring, hvis Rigsadvoakten har held til at få sagen bragt for Højesteret. Tegning: Hans Henrik Ruus
Torben Kjærhus Larsen risikerer at blive idømt forvaring, hvis Rigsadvoakten har held til at få sagen bragt for Højesteret. Tegning: Hans Henrik Ruus

Kravene til medlemmerne af 'The Love Zone' var, at de skulle bidrage med nyt børnepornografisk materiale en gang om måneden, og at de skulle selv begå overgreb mod børn og filme det.

Det er netop, hvad den 44-årige tiltalte har gjort, mener politiet, der gik i aktion efter et tip om, at manden delte børneporno på nettet under profilnavnene 'Candyfayd' og 'Hejkat'.

Voldsom anholdelse
En indsatsstyrke slog en fredag aften til midt i 'Vild med Dans' mod den 44-åriges daværende bopæl i Ølstykke. Døre og vinduer blev smadret og der blev kastet chokgranater ind i huset.

Den voldsomme aktion skyldtes, at politiet fra en aflyttet chatsamtale formodede, at den 44-årige havde installeret en række sikkerhedsforanstaltninger i huset, hvis politiet skulle komme.

De mange optagelser blev set igennem af politiets it-eksperter, og det førte til chokerende fund, lyder det i anklageskriftet. Politiet identificerede fire piger i syv års alderen, som den 44-årige havde forgrebet sig på, mens han filmede det.

Børn lå og sov
Fem andre små børn har ikke kunnet identificeres med sikkerhed, men den 44-årige optræder på video-optagelserne som gerningsmanden til grove seksuelle overgreb, siger tiltalen.

Flere af børnene ligger og sover, da manden sniger sig ind på dem og begår sine overgreb.

Den 44-årige er tidligere spejderleder og dømt under en tidligere retssag for overgreb på nogle af de små piger, som går igen som ofre i den nye sag.

Det er ikke børn, som han hverken er far til eller i familie med, men som blandt andet er kommet i hans hus i Ølstykke.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere