Landevej spærret: Bil og tankbil i frontalt sammenstød

En bil og en lastbil er kørt sammen på landevejen nord for Skælskør

Foto: Michael Nordborg
Foto: Michael Nordborg

Ved du noget? Send os et tip i en sms (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Slagelse Landevej nord for Skælskør er fredag middag blevet spærret efter en voldsom ulykke.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Vi arbejder stadig på stedet, og der er både læge, ambulance, politi og redning på stedet, siger vagtchef Jan Nielsen til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at der i personbilen ud over føreren sad et barn, mens der i tankbilen ikke sad andre end føreren.

Politiet har efterfølgende oplyst, at føreren af personbilen er kørt på sygehuset med alvorlige skader, mens barnet - der er tre år - er kommet lettere til skade.

Føreren af tankvognen er uskadt.

Ulykken skete klokken 11.44. I skrivende stund arbejdes der stadig på stedet.

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere