Landevej spærret: To personer kommet til skade

Et solouheld på en landevej har fået politiet til at afspærre vejen

To personer er torsdag eftermiddag kommet til skade efter et uheld på Esbjergvej nær Brørup.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Der er tale om et solouheld, men vi er endnu ikke klar over, hvordan det er sket, siger Søren Strægaard, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at han endnu ikke har fået oplyst, hvor meget personerne er kommet til skade, men at det ikke tyder på, det er alvorligt.

Politiet er fortsat til stede, og det er uvist, hvor længe der endnu vil være spærret. Det er dog begrænset, hvor store trafikale problemer det vil skabe, da Esbjergvej løber parallelt med Esbjerg-motorvejen, hvor trafikken glider uden problemer.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere