Landsret: Drabssigtet sygeplejerske skal forblive fængslet

Østre Landsret mener ligesom Retten i Nykøbing Falster, at der er begrundet mistanke om, at 31-årig drabssigtet sygeplejerske har begået et fjerde drab

Den fængslede sygeplejerske var i perioden mellem 2009 og oktober 2012 ansat på afdeling M130, hvor der i den periode ifølge politiet skete dobbelt så mange dødsfald hvert år i forhold til både før og efter. (Foto: Per Rasmussen)
Den fængslede sygeplejerske var i perioden mellem 2009 og oktober 2012 ansat på afdeling M130, hvor der i den periode ifølge politiet skete dobbelt så mange dødsfald hvert år i forhold til både før og efter. (Foto: Per Rasmussen)

Der kom ikke noget ud af forsvarsadvokat Jørgen Langes beslutning om at kære kendelsen om fortsat varetægtsfængsling af hans klient - en 31-årig sygeplejerske, der er sigtet for drabsforsøg og fire drab på indlagte patienter på Nykøbing Falster Sygehus.

Det står klart, efter at Østre Landsret er nået frem til nøjagtig samme vurdering af beslutningen, som Retten i Nykøbing Falster nåede frem til i sidste uge.

Her besluttede dommer Henning Larsen, at der er begrundet mistanke om, at den 31-årige er skyldig i både drab og drabsforsøg på patienter. Og under fristforlængelsesmødet, der for første gang foregik for åbne døre, gav han også udtryk for, at sygeplejersken også kunne være skyldig i endnu et drab tilbage i 2012.

- Landsretten er enig i, at sygeplejersken skal forblive fængslet. Og at der er begrundet mistanke om, at hun er skyldig i endnu et drab, siger sagens anklager, advokaturchef Jeanette W. Andersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ekstra Bladet.

(Foto: Per Rasmussen) Krimi Vidne: Drabssigtet sygeplejerske gemte sprøjter i barmen

Fandt rygende pistol
Sygeplejersken har siddet varetægtsfængslet siden begyndelsen af marts, efter at hun blev anholdt umiddelbart efter, at hun havde været på nattevagt 28. februar. Den nat døde tre patienter på mystisk vis, og en fjerde patient overlevede ifølge politiet med nød og næppe en overdosis af tre forskellige sløvende typer medicin.

 

Under fristforlængelsesmødet i Nykøbing fik offentligheden for første gang indsigt i politets materiale i sagen. Her kom det blandt andet frem, at der er fundet spor af de tre forskellige typer sløvende medicin i alle de patienter, der formodes dræbt.

Desuden kom det frem, at politiet under en ransagning på akutmodtagelsen på sygehuset efter sygeplejerskens nattevagt fandt et sprøjtehylster i en spand, hvor der var spor efter alle tre typer medicin. Og det var usædvanligt, fordi sundhedspersonale normalt undgår at blande forskellig medicin i samme kanyler af hensyn til eventuel sporing af overfølsomhed hos patienten.

Jeanette W. Andersen gav i retten udtryk for, at det kunne være den såkaldte 'rygende pistol', som politiet fandt i spanden.

- Undersøgelsen har gjort, at vi nu føler os overbeviste om, at vi har sikret gerningsvåbnet, forklarede Jeanette W. Andersen i retten i sidste uge.

De mistænkelige dødsfald fandt sted her på Nykøbing Falster Hospital (Foto: Per Rasmussen) 112 - 13. aug. 2015 - kl. 17:08 Kæreste til drabssigtet sygeplejerske: Derfor tror jeg, hun er uskyldig

Blev forskrækket og skjulte ampuller
Hun fortalte også, hvordan politiet kom på sporet af sagen efter en politianmeldelse fra en læge på sygehuset, som er ægtefælle til en kvindelig kollega til sygeplejersken. Kollegaen havde på den pågældende nattevagt fulgt efter sygeplejersken ind på stue 34 på akutmodtagelsen, hvor hun opdagede, at en kvindelig bevidstløs patient var ved at få en indsprøjtning.

- Sigtede stod ved patienten i sengen. Hun reagerede forskrækket og forsøgte at skjule to ampuller i barmen, sagde Jeanette W. Andersen i retten.

Den 31-årige sygeplejerske, der nægter sig skyldig, og som i retten antydede, at hun er offer for rygte- og mytedannelse, er foreløbig varetægtsfængslet til 8. september. Imens efterforsker politiet yderligere 10 tilfælde af patienter, der enten er døde, eller som har været udsat for usædvanlige hændelser, mens sygeplejersken har været på arbejde i perioden mellem 2009 og 2015.

Ekstra Bladet har uden held flere gange forsøgt at få en kommentar til Østre Landsrets kendelse fra forsvarer Jørgen Lange.

Viggo Petersen er blandt de fire patienter, der ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er blevet dræbt af en sygeplejerske. Han blev begravet 13. marts fra Hunseby Kirke. Foto: Per Rasmussen Krimi Maggi overlevede - Dorits mand døde