Lang kø på motorvej efter uheld

Motorring 3 blev spærret som følge af uheld

Motorring 3 har onsdag eftermiddag kortvarigt været spærret i sydgående retning mellem frakørsel 20 Gladsaxe Vest og frakørsel 21 Frederikssundsvej efter et uheld.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Politiet oplyser, at spærringen skyldtes, at en person var teknisk fastklemt, hvorfor vedkommende skulle reddes ud af køretøjet af brandvæsnet.

At være teknisk fastklemt betyder ofte, at vedkommende eksempelvis klager over nakkesmerter, hvorfor man må hjælpe personen ud af køretøjet for at undgå forværring af skaden.

Politiet oplyser, at de forventer at trafikken er påvirket resten af eftermiddagen. I første omgang vil det være muligt at køre forbi stedet i et enkelt spor, mens det siden vil være muligt at køre forbi uheldsstedet i to spor.

Alle involverede parter er kommet ud af køretøjerne, oplyses det.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere