Lang kø på motorvej

Enorm kødannelse forsinker trafikken i Østjylland

Igen og igen begår vi de samme fejl i trafikken - her er seks hyppige årsager. Video: Lasse Brøndal/Maya Stoltze Westander

OPDATERET 17.41: Trafikken er igen normal på E45 Østjyske Motorvej i begge retninger. Det oplyser Vejdirektoratet.

På Østjyske Motorvej nord for Horsens kan trafikanter i nordgående retning forvente op til 30 minutters længere rejsetid i resten af myldretiden. Det oplyser Vejdirektoratet 17.23. Der er opstået stor kødannelse efter et uheld tidligere på eftermiddagen mellem Horsens N og Ejer Bavnehøj.

På motorvejens sydgående retning kan trafikanter forvente op til 10 minutters længere rejsetid mellem Horsens og Vejle. Det skyldes blandt andet, at der er blevet tabt sten på kørebanen. Oprydningsarbejdet er overstået.

Uheld på Helsingørmotorvejen
Tidligere på eftermiddagen var Helsingørmotorvejen i  Nordsjælland spærret efter et uheld ved afkørsel 7 Nivå.

OPDATERET 16.05: Motorvejen er ikke længere spærret, og trafikken kører som vanligt, oplyser Vejdirektoratet.


Helsingørmotorvejen er tirsdag eftermiddag spærret efter et uheld i nordgående retning.

Uheldet er sket kort efter frakørsel 7/Nivå i venstre spor.

Det skriver P4 Trafik på Twitter.

Det er klokken 15.45 endnu uvist, om nogen er kommet til skade i uheldet.

Ekstra Bladet arbejdet på at få en kommentar fra Nordsjællands Politi.

På sin hjemmeside skriver Vejdirektoratet, at politi og redningsmandskab er på stedet. Uheldet skaber forlænget rejsetid på 10 minutter.

Vejen forventes først genåbnet klokken 16.15.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere