Lang politijagt med 200 km/t: Stoppet med søm-måtte

To mænd blev anholdt efter en lang politijagt, hvor tre politikredse var involveret

Tre politikredse var i går involveret i en lang politijagt fra Viborg til byen Tånum, der ligger vest for Randers, torsdag aften.

Det fortæller politiassistent Morten Panduro fra Lokalpolitiet i Viborg til Ekstra Bladet.

- En patrulje spottede de to mænd i en bil på Vejlevej i Viborg. De laver en rutinemæssig standsning, men bilisten flygter efterfølgene. Den øger hastigheden til 150 km/t, også starter jagten, siger han.

Han fortæller, at man eftersætter bilen, som begynder at køre mod Randers.

- Patruljen får tændt udrykningen, og det går over stok og sten, siger Morten Panduro.

- Den kommer op på 180 og 200 km/t. Det er en lang tur, og undervejs har man assistance fra Nordjylland og Østjyllands Politi, siger Morten Panduro til Ekstra Bladet.

Takket være assistancen får man stoppet bilen efter 20 minutter i Tånum. Her bruger politiet en 'stop stick', der er en slags søm, som politiet bruger til at standse flugtbilister

- Det noget. vi selvfølgelig koordinerer med de andre politikredse. Man kaster den ud, inden bilen kommer, og så er der en snor, så man kan trække den væk igen, når patruljevognen kommer bagefter, siger Morten Panduro.

Flugtbilisten punkterede, og de to personer i bilen blev efterfølgende anholdt.

Ifølge TVMidtvest havde føreren af bilen ikke kørekort, og han havde amfetamin i blodet. I bilen fandt politiet desuden både et baseballbat og knojern.

De to anholdte er sigtet for en række færdselsovertrædelser, men de er efterfølgende blevet løsladt igen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere