Lars blev ramt af enorme oliemasser: Utroligt ingen kom til skade

En voldsom brand har natten igennem hærget i Fredericia. Flere bilister nåede at køre i den brandfarlige væske inden branden startede

Søren Mortensen, som bor i Fredericia, oplevede også branden

En tank med brandfarlig væske til gødningsfremstilling var onsdag aften årsag til en brand på havnen i Fredericia, der først tidligt torsdag eftermiddag blev slukket.

Den omfattende brand har blandt andet ført til større evakueringer, og politiet rådede i lang tid folk i området til at holde sig på afstand.

Eksplosionsfaren er torsdag morgen drevet over i Fredericia. (Foto: Ernst van Norde) 112 - 4. feb. 2016 - kl. 08:21 Eksplosionsfare i Fredericia er afblæst

To personer blev i forbindelse med branden indbragt til observation for røgforgiftning, men ellers er ingen personer kommet alvorligt til skade på trods af den voldsomme brand.

Noget kunne dog tyde på, at det er mere held end forstand, at der ikke var nogen, der kom noget alvorligt til, da en tank fyldt med det giftige væske væltede ud over vejen.

Ramte mur af væske
Således kom 26-årige Lars G. Christensen kørende på vejen kort efter, at tanken var væltet så væsken til gødningsfremstilling var væltet ud over vejen. Han kom kørende ad Strandvejen efter at han var taget fra sit arbejde som personlig træner omkring ti minutter over ni onsdag aften.

- Det var lidt mørkt og regnede en smule. Da jeg så kom ned til krydset så jeg, at det fuldstændig sortnede lige pludselig. Så da jeg skulle til at sætte det lange lys på aqauplannede bilen bare helt vildt lige pludselig, og jeg blev bare brat stoppet, siger han til Ekstra Bladet.

Der har været ild i olietanke ved havnen i Fredericia siden klokken onsdag klokken 21.20. (Foto: Brian Rasmussen) 112 - 4. feb. 2016 - kl. 08:49 Gigantisk oliebrand: Derfor er den så svær at slukke

Han fortæller, at han blev ramt af en bølge af en eller anden form for væske.

- Der stank pludselig af kemikalier inde i bilen. Det lugtede af salmiak, men jeg vidste ikke, hvad det var for noget.

Han prøvede derfor at få gang i bilen, men først tredje gang lykkedes det.

- Jeg begyndte at bakke, men jeg sad også lidt fast undervejs. Og foran mig kunne jeg se et eller andet kæmpestort ligge på vejen, fortæller han.

26-årige Lars G. Christensen var helt tæt på efter en tank med brandfarlig væske væltede ud over vejen. (PRIVATFOTO)
26-årige Lars G. Christensen var helt tæt på efter en tank med brandfarlig væske væltede ud over vejen. (PRIVATFOTO)
 

'Eddermame heldigt'
Det lykkedes ham at komme væk, hvorefter han parkerede et stykke derfra og advarede andre bilister mod at køre hen i området, mens han alarmerede politiet, som på det tidspunkt allerede var på vej.

Han er nu lettet over, at det ikke gik værre, end det viste sig at gøre.

- Jeg var blevet lidt forsinket, og det var da vist meget godt.  Det er eddermame heldigt, at der ikke er sket mere. Havde jeg kørt fem-ti minutter før havde jeg da fået det hele ned over mig.

- Det skal man selvfølgelig ikke fantasere om, men det var meget heldigt, at jeg blev lidt længere på arbejdet, siger han.

112 - 4. feb. 2016 - kl. 08:35 Denne monstermaskine slukkede kæmpebrand

I stedet måtte han konstatere, at hans bil fik nogle skader af det voldsomme sammenstød med væsken, der resulterede i en flækket forrude og en bagkofanger, der halvvejs er flået af.

- Det var ligesom at køre i havet, hvor det bare var et hav af kemikalier, siger Lars G. Christensen.

Kæmpe silo flækket
Efter mødet med havet af kemikalier blev Lars på stedet lidt, mens han advarede andre bilister og ventede på politiet. Og efterfølgende blev han mødt af synet af en kæmpe silo, der var flækket på midten.

Efter den voldsomme oplevelse kørte Lars bilen hen til en mekaniker, og han håber nu, at han kan få de omfattende skader dækket.

Det er endnu uklart, hvad der fik siloen med den giftige og brandfarlige væske til at flække, og hvorfor det brød i brand.

112 - 4. feb. 2016 - kl. 14:06 Politi efterforsker brand i Fredericia

Det er nu genstand for en større efterforskning, hvorfor politiet holder området omkring bygningen afspærret i flere dage endnu, mens det bliver efterforsket.

Politiet kan derfor på nuværende tidspunkt heller ikke udelukke, at der ligger en kriminel handling bag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere