Lasse er fanget i flammehav: - Det ligner en krigszone

Lasse Birch er en af dem, der lige nu er fanget i græsk flammehav

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, er bekymret for flere brande. Hør ham udtale sig om situationen her - og se optagelser af de voldsomme brande (Video: AP)

Lasse Birch er lige nu fanget i Grækenland, hvor flere skovbrande hærger. Foto: Privatfoto
Lasse Birch er lige nu fanget i Grækenland, hvor flere skovbrande hærger. Foto: Privatfoto
 

Ved du noget om sagen? Så tip os på sms/mms 1224 (alm, takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

42-årige Lasse Birch er lige nu indlogeret på Hotel Ramada Attica nær Athen i Grækenland.

Han er en af de mange danskere, der er blevet tvunget til at lade sig evakuere, efter flere kraftige skovbrande lige nu hærger området.

Tidligere mandag aften oplyste Bravo Tours, at de havde påbegyndt evakuering af 39 danskere.

- Branden er nord for det område, hvor jeg befinder mig. Folk er blevet evakueret i både, og der har været massevis af ambulancer her, som tager sig af de mennesker, der er blevet forbrændt. Jeg har set mennesker, hvor huden er brændt af. Det er meget voldsomt, lyder det fra Lasse Birch, der er i Grækenland i forbindelse med sit arbejde.

Han fortæller, at der de seneste timer har været kaos på hotellet.

- De sidste tre timer har der lydt en alarm på hotellet. Folk rendte rundt og var totalt forvirrede, og de vidste ikke, hvad de skulle gøre. Det var bare kaos. Og så blev vi ledt ned til havnen for at blive evakueret, fortæller han.

Flere biler er brændt helt ned. Foto: Privatfoto
Flere biler er brændt helt ned. Foto: Privatfoto

Branden kan ses på lang afstand. Foto: Privatfoto
Branden kan ses på lang afstand. Foto: Privatfoto
 

Branden spreder sig
Ifølge Lasse Birch brænder det kraftigt lige ude foran hotellet.

- Til at starte med kunne jeg godt se ilden ude i horisonten, og så tog det bare vild fart lige pludselig. Det spredte sig helt vildt på grund af vinden. Der er flyvende aske over det hele, og det sætter ild til alt på vejen. Biler er antændt, og der er brand i husene rundt omkring, lyder det fra danskeren. 

- Branden har ikke nået hotellet helt, men der er ild i palmerne ude foran. Det er helt vildt.

Lasse Birch holder dog stadig humøret højt.

- Jeg lader mig ikke påvirke af det. Men det ligner virkelig en krigszone hernede. Det er klart, at man er da bange for, om man bliver trængt op i en krog, og jeg var på et tidspunkt også sikker på, at folk ville falde om eller dø af røgforgiftning.

- Det ligner en krigszone, lyder det fra Lasse Birch. Foto: Privatfoto
- Det ligner en krigszone, lyder det fra Lasse Birch. Foto: Privatfoto
 

Flere brande
Det er to brande på hver sin side af Athen, der skaber problemer for det græske brandvæsen.

De græske myndigheder har bedt befolkningen om at evakuere området, efter situationen har udviklet sig.

- Folk skal låse døre og vinduer og forlade deres hjem. Mennesker kan ikke tolerere den her mængde røg i flere timer. Det her er en ekstrem situation, siger brandchef Achilleas Tzouvaras på stats-tv.

Mindst seks mennesker er indlagt på hospitalet med brandskader, siger en talsmand for brandvæsnet i Athen. Det er ikke umiddelbart klart, hvor alvorligt de er kommet til skade.

Artiklen fortsætter under billedet.

 

Den første brand brød ud i en fyrretræsskov tæt ved kystbyen Kineta, der ligger 50 kilometer vest for Athen. Brandene er ude af kontrol, oplyser myndigheder i hovedstaden, som har erklæret undtagelsestilstand i området.

Også vejene væk fra området er ramt af de voldsomme flammer. Det kan gøre det svært at evakuere på egen hånd.

Fly, helikoptere og brandfolk
Mindst 150 brandfolk er på stedet. Fem fly og syv helikoptere deltager i slukningsarbejdet fra luften.

Den anden store brand brød ud mandag eftermiddag i Penteli-området nordøst for Athen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 

På Udenrigsministeriets rejsevejledning for Grækenland bliver der gjort opmærksom på brandende. De opfordrer alle danskere i landet til at udvise forsigtighed og følge lokale myndigheders råd og vejledning. De har også gjort opmærksom på Facebook.

Grækenlands regering har bedt EU om hjælp til at bekæmpe ilden, oplyser en talsmand for det civile beredskab.

Den formelle anmodning vil blive sendt til EU senere mandag aften, siger talsmanden, Spyros Georgiou. Han oplyser ikke umiddelbart, hvad hjælpen skal bestå af.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere