Lastbil bragede ind i Joans bil: 7-årig slap mirakuløst uskadt fra ulykken

Joan Langhoffs barnebarn sad i den ene bil, en lastbil kørte ind

Joan Langhoffs bil blev ramt i forbifarten, da en lastbil kører ind i en Circle K. Foto: Privatfoto
Joan Langhoffs bil blev ramt i forbifarten, da en lastbil kører ind i en Circle K. Foto: Privatfoto

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En lastbil kører ind i facaden på en Circle K onsdag eftermiddag i Ølstykke.

I forbifarten støder den ind i to personbiler. I den ene sidder 7-årige Mikas.

Det sker, mens Mikas 60-årige farmor, Joan Langhoff, er ved at hælde benzin på bilen.

Se også: Lastbil smadrer ind i Circle K

Mikas sidder inde i bilen og spiser en is, da et kæmpe brag lyder. Braget kommer fra lastbilen, der støder ind i bilen.

- Jeg kan pludselig mærke på min venstre side, at der er et kæmpe sus. Og så kommer en lastbil med anhænger drønende forbi. Den kører ind i min bil. Så kører den ind i en anden bil. Og så ind i tankstationen, siger Joan Langhoff, som er på efterløn, til Ekstra Bladet.

Joan Langhoff ser bilen med sit barnebarn på bagsædet blive skubbet 10 til 12 meter frem.

Artiklen fortsætter under billedet:

7-årige Mikas sad i en bil, da en lastbil bragede ind i det. Han overlevede. Foto: Privatfoto
7-årige Mikas sad i en bil, da en lastbil bragede ind i det. Han overlevede. Foto: Privatfoto

Sej dreng
Bekymringen er stor, mens Joan Langhoff løber hen til bilen. Hun frygter, hvilket syn der vil møde hende.

Men som hun siger, var de begge to 'mere end super heldige'.

Barnebarnet slap uden skader. Det gjorde bilen til gengæld ikke.

- Bilen er totalskadet, ser det ud til. Den er mast godt sammen. Men når en lastbil har fart på og banker op i en bil, der står stille, så skal det gå galt, Joan Langhoff.

Se også: Landmands-druk: Kørte traktor med promille på 2,35

7-årige Mikas blev undersøgt af Falck på stedet, og han er okay.

- Han fik et kæmpe chok, men har klaret det godt. Han er en sej dreng, siger Joan Langhoff.

Nordsjællands politi ved ikke, hvorfor lastbilchaufføren kørte galt, men de undersøger sagen.

Ingen personer er kommet til skade ved ulykken, og lastbilchaufføren er blevet kørt til tjek for at sikre, at han er okay.

Joan Langhoffs bil blev ramt i forbifarten, da en lastbil kører ind i en Circle K. Foto: Henrik Prien Petersen
Joan Langhoffs bil blev ramt i forbifarten, da en lastbil kører ind i en Circle K. Foto: Henrik Prien Petersen

1 af 3 7-årige Mikas sad i en bil, da en lastbil brager ind i det. Han overlevede. Foto: Privatfoto
2 af 3 Det undersøges, om der er risiko for, om bygningen styrter sammen, når lastbilen bliver fjernet. Foto: Henrik Prien Petersen
3 af 3 Joan Langhoffs bil blev ramt i forbifarten, da en lastbil kører ind i en Circle K. Foto: Privatfoto