Lastbil holder på tværs af motorvej: Risiko for kø

En lastbil spærrer delvist Sønderjyske Motorvejen i sydgående retning

Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvejen ved Oksekør Vest skaber risiko for kø i sydgående retning.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Lige nu holder der en lastbil på tværs af anden vognbane, siger politiets vagtchef Ole Aamann.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvad der er sket, forud for uheldet, men politiet formoder, at de glatte veje har spillet en rolle.

- Særdeles glat på stedet, skriver politiet blandt andet på Twitter.

Det er muligt at køre forbi lastbilen i første vognbane og via nødsporet, oplyser politiet.

Her til morgen er der endnu ikke voldsom meget trafik, og derfor skaber uheldet endnu ikke store, trafikale problemer.

- Ikke endnu. Men der er risiko for det hen ad morgenen, siger Ole Aamann.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere