Lastbil i brand: Bro lukket for trafik

En lastbil er mandag brudt i brand på Farøbroen. Oprydningsarbejdet lukker motorvejen og skaber en del kø

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller sms til 1224 (koster almindelig sms-takst)

Farøbroen er mandag lukket for trafik i nordgående retning, efter en lastbil brød i brand tidligt på formiddagen.

Det oplyser Vejdirektoratet og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Jeg kan ikke sige noget om årsagen, men der er ingen tilskadekomne, forklarer Søren Østervig, vagtchef ved politikredsen, og tilføjer, at han håber, der er tale om en teknisk fejl.

Patruljen arbejder stadig på stedet, hvor de blandt andet forsøger at fastslå brandårsagen. Derfor kan vagtchefen heller ikke sige, hvor meget af lastbilen, der har været i brand.

Bussen holder lige nu et lille stykke fra motorvejen. (Foto: alarm112danmark.dk) 112 - 9. jan. 2017 - kl. 10:55 Voldsomt busuheld på motorvej

Leder efter madpakken uden øjenkontakt med vejen. Foto: Rene Schütze Samfund - 9. jan. 2017 - kl. 10:07 Se billederne: Lastbil-chauffører opfører sig livsfarligt bag rattet

Vejbane lukket
Oprydningsarbejdet har lukket vejbanen i nordgående retning, og det giver en del kø på strækningen mod Vordingborg.

Ifølge Camilla Eghøj, vagthavende i Vejdirektoratet, kan man forvente omkring 400 til 500 meters kø, hvis man bevæger sig mod broen.

- Men man skal bare vente, hvis man gerne vil videre. Det er nemlig ikke en heldgasoplevelse. Det kan ikke betale sig ikke at vente, forklarer hun.

Sydsjælland og Lollan-Falsters Politi anbefaler, at bilister i stedet kan benytte afkørsel 43.

De vurderer, at broen genåbner omkring klokken 11:15.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere