Lastbil i sammenstød med personbil

Dronning Alexandrines Bro til Møn er nu igen åben

Broen til Møn er åben igen, efter den tidligere var spærret ved Kalvehave.

- Vi får en anmeldelse om et sammenstød klokken 15.39, om at en lastbil med hænger, der er fyldt med korn, er i et sammenstød med en personbil, siger Ole Hald vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det er rute 59 fra Vordingborg mod Stege på Møn, som blev spærret ved Dronning Alexandrines Bro i begge retninger.

Politiet oplyser, at de to køretøjer kørte frontalt sammen.

- Det er en stor lastbil, som er tung at flytte. Det kan godt tage et stykke tid. Lige nu er der bilinspektører på vej til stedet, siger Ole Hald.

Det opfordres til, at billister, der skal til Møn eller den anden vej, kører over Bogø broen.

Artiklen forsætter under billederne...

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Rammer kantsten
Vagtchefen oplyser til Ekstra Bladet, at en kvindelig fører af en blå varevogn er kommet slet til skade. Hun er er blevet hentet af en læge-helikopter, der er på vej til Rigshospitalet i København.

- Vi har lige fået en melding fra helikopteren om, at kvinden er ved bevidsthed, siger vagtchefen.

Hun er den eneste tilskadekomne i ulykken.

- Lastbil chaufføren kommer fra Vordingborg mod Møn. På broen rammer lastbilens forhjul kantstenen. Han mister herredømmet over lastbilen, og han bliver slynget over i den modsatte vejbane. Her kører han frontalt ind i en blå varevogn, siger Ole Hald.

Politiet er ved at afslutte deres undersøgelser på stedet, men der vil stadigvæk gå et stykke tid, inden broen åbner igen. Lastbilen skal først bugseres væk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere