Lastbil med 26 flygtninge fundet: Tre børn i kritisk tilstand

Østrigsk politi har stoppet en lastbil med 26 flygtninge om bord. Tre børn er i kritisk tilstand

En ny flygtninge-tragedie er under opsejling i Østrig.

Fredag morgen fandt Østrigsk politi en lastbil med 26 flygtninge heriblandt tre børn, der er blevet bragt til hospitalet. De skulle efter sigende være i kritisk tilstand.

Det skriver det østrigske nyhedsbureau APA.

Ifølge den østrigske avis Kronen Zeitung er en rumænsk lastbilchauffør blevet anholdt efter en mindre menneskejagt.

- Det var tæt på. Ifølge lægerne havde de ikke kunnet holde til denne tortur meget længere, siger David Furtner fra politiet i Oberösterreich-regionen til avisen.

Så meget fylder 71 mennesker, hvis de er tæt pakket (Illustration: Philip Davali). 112 - 28. aug. 2015 - kl. 18:38 Menneskesmugling: Sådan ser 71 mennesker ud - når de er i live

Angiveligt er en rumænsk lastbilchauffør blevet anholdt efter en mindre menneskejagt. Ifølge Kronen Zeitung skete det tæt ved grænsen til Tyskland i den østrigske by St. Peter am Hart.

Alle 26 flygtninge er bragt til et nærliggende hospital.

De to piger og en dreng, som alle er i fem-seks års alderen, blev kørt på hospitalet sammen med deres forældre. Lørdag meldes børnene i bedring.

- Chaufføren var fløjtende ligeglad med de mennesker bag i bilen. Vi transporterer ikke engang dyr under de forhold på vores veje i Østrig, siger David Furtner til Reuters.

Det frygtelige fund er blevet gjort bare et døgn, efter at Østrigsk politi fandt en lastbil med 71 døde flygtninge på en motorvej. I den sag er er fire mand blevet varetægtsfængslet i en måned.

Politiet jagter stadig den ansvarlige lastbilchauffør (Foto: AP) 112 - 27. aug. 2015 - kl. 19:50 Vejarbejdere gjorde skrækfund: Blodet dryppede fra lastbil

Politiet jagter stadig den ansvarlige lastbilchauffør (Foto: AP) 112 - 27. aug. 2015 - kl. 18:11 Op mod 50 døde flygtninge: 'Værste massemord siden 2. Verdenskrig'

Se også: Op mod 50 døde flygtninge i lastbil: Politiet jagter chauffør