Lastbil påkører flere biler i ulykke i Stockholm

En taxa blev påkørt af lastbil i Stockholm, hvorpå lastbilen kørte væk. Politiet kalder det en trafikulykke.

En lastbil er tirsdag formiddag kørt ind i flere biler i Stockholm, og en enkelt person er kommet til skade.

- Det var en trafikulykke, og føreren er stukket af, siger Sven-Erik Olsson fra politiet i den svenske hovedstad.

Ifølge politiet påkørte lastbilen en taxa bagfra, og taxachaufføren er angiveligt kommet lettere til skade.

- Føreren er formentlig kommet til skade. Men jeg tror ikke, at det er noget alvorligt, siger Olsson.

Hændelsen er sket på Götgatan i Södermalm. Lastbilen kørte videre til Bondegatan, hvor føreren forlod lastbilen.

Området er afspærret, og der står politibiler og en brandbil på stedet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere