Lastbil rammer menneskemængde i Jerusalem: Flere dræbt

En lastbil har påkørt en gruppe soldater i Jerusalem

Mindst 15 mennesker meldes foreløbig såret, efter at en lastbil er kørt ind i en menneskemængde i Jerusalem.

Det skriver flere internationale medier.

Ifølge nyhedsbureauet AP var der tale om en gruppe soldater, og den lokale redningstjeneste oplyser, at 15 er såret, mens to er kritisk såret.

Fire mennesker meldes dræbt.

Ifølge BBC har politiet skudt føreren af lastbilen, som de betragter som en terrorist.

- Det er et terrorangreb, et rambuk-angreb, siger en polititalskvinde i Israel Radio. Radioen beretter om kroppe, der er 'spredt ud over gaden'.

Påkørslen skete ifølge BBC på en promenade, hvor der er udsigt ud over Den Gamle By i Jerusalem.

LIVE

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere