Lastbil rammer tre biler: Voldsom kø

Myndighederne opfordrer bilister til at give plads for ambulancer

Opdateret klokken 18.12: Motorvejen er igen åben, men man skal forvente stor kødannelse. Det oplyser P4 Trafik.

Ved 18.40-tiden oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet, at der ikke er sket personskade ved sammenstødet. To er dog kørt til observation på skadestuen, fortæller vagtchef Dan Houtved.

Et harmonikasammenstød på Hillerødmotorvejen ved Alsønderup mandag eftermiddag betyder, at den er spærret i begge retninger.

Region Hovedstadens Akutberedskab oplyser på sin Twitter-profil, at de har sendt tre ambulancer og en akutlæge til stedet.

Det er endnu uvist, hvor store personskader der er sket ved uheldet. Det vides heller ikke, hvornår motorvejen åbner igen, fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Dan Houtved til Ekstra Bladet.

- Vi er først lige landet derude, og derfor har vi endnu ikke overblik over situationen. Meldingerne går på, at der er sket et harmonikasammenstød ved motorvejens forlængelse, men mere ved vi ikke på nuværende tidspunkt.

Vejdirektoratet oplyser, at trafikken ledes fra ved Rute 19 Istedrødvejen, mens der ryddes op efter uheldet.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere