Lastbil-ulykke udløser kæmpe eksplosion i Italien

Ifølge ANSA.it er to døde og mellem 60 til 70 mennesker såret efter en kæmpe eksplosion tæt på Bologna

Video: Ruptly / AP

En tankbil fyldt med petroleum eksploderede mandag eftermiddag tæt på den norditalienske by Bologna.

To mennesker døde og omkring 70 mennesker kom til skade i ulykken.

Ulykken skete på en motorvej midt i eftermiddagstrafikken på en motorvejsbro nord for den italienske by.

En video, som det italienske politi har offentliggjort viser, at tankbilen ikke kunne nå at bremse op, da en kø opstod foran den.

Den pløjede lige ind i lastbilen foran, der var læsset med biler. Allerede ved dette sammenstød bliver tankbilen antændt.

Men det er først, da endnu en lastbil ikke kan nå at stoppe og rammer tankbilen med petroleum, at den eksploderer. Først kunne man se store sorte røgsøjler stige op fra de forulykkede biler på vejen.

Artiklen forsætter under billedet...

Her ses ulykken fra oven. Foto: AP
Her ses ulykken fra oven. Foto: AP

Kæmpe ildkugle
Eksplosionen var så kraftig, at den motorvejsbro, som lastbilen kørte på kollapsede under eksplosinen. Selve eksplosionen bredte sig over otte vejbaner og udover.

Flere personer tæt på ulykken fangede eksplosionen med kameraer på deres mobiltelefoner. Her kan man tydeligt se den kæmpe ildkugle stige til vejrs.

Den store eksplosion skulle ifølge flere italienske medier havde forårsaget, at ruderne i de nærliggende bygninger blev trykket ind. Her blev flere sårede af glasstumperne, der fygede rundt som projektiler.

Artiklen forsætter under billedet...

Her ses eksplosionen, da tankbilen blev ramt bagfra. Foto: AP
Her ses eksplosionen, da tankbilen blev ramt bagfra. Foto: AP

Røgsøjlen kunne ses langt væk fra ulykkesstedet. Foto: AP
Røgsøjlen kunne ses langt væk fra ulykkesstedet. Foto: AP

Flere bilbrande
Selve tanken på lastbilen blev splittet i to, da petroleumen gik af. Og lastbilen smeltede næsten væk.

Flammerne fra eksplosionen satte ild til flere biler, der holdt parkeret under motorvejsbroen.

Den italienske trafikminister, Danilo Toninelli, oplyste, at myndighederne arbejder på at få repareret broen, der er et kritisk knudepunkt for trafikken i den nordlige del af Italien.

Artiklen forsætter under billedet...


Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere