Lastbil væltet på landevej

Foderstof er kastet ud på vejbanen ved Kolding

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En lastbil med foderstof er mandag morgen væltet på Fynsvej i Kolding 300 meter syd for rundkørslen og motorvejen.

Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til Ekstra Bladet.

Uheldet er sket ved ni-tiden. Det meste af lastbilens gods er blevet spredt ud over vejen.

- Det skaber lidt problemer, fordi der er foderstof, der skal samles op fra vejbanen, men et spor er åbent i begge retninger omkring uheldsstedet, siger vagtchefen.

Ingen er kommet til skade i uheldet.

Vagtchefen har endnu ikke fået en tilbagemelding fra de betjente, der er ankommet til uheldsstedet, så det er uklart, hvad årsagen til uheldet er. Men ifølge Lars Grønlund har der været flere glatte veje i den sydlige og østlige del af Jylland natten til mandag.

- Om det er årsag er for tidligt at sige, siger vagtchefen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere