Lavine koster 38 livet under redningsaktion i Tyrkiet

33 redningsarbejdere er omkommet i forbindelse med en lavine i det østlige Tyrkiet, oplyser redningsmandskab

Tåge og massive nedbørsmængder har ifølge det britiske medie besværliggjort redningsarbejdet. Video: Reuters/Ritzau Scanpix.

Mindst 38 personer er blevet dræbt i forbindelse med en anden lavine i det østlige Tyrkiet.

Blandt de dræbte er både militærpolitibetjente og civile, der arbejdede på at finde overlevende efter et sneskred, der fandt sted tirsdag aften. 

Afad-redningstjenesten oplyser, at antallet af omkomne er opjusteret fra 23 til 38 ved en lavine onsdag. Området blev tirsdag aften ramt af en første lavine.

Det skriver Al Jazeera.

Mehmet Emin Bilmez, der er guvernør for den østlige provins Van, siger, at omkring 30 personer er reddet ud af snemasserne med livet i behold. 

Den tyrkiske indenrigsminister, Suleyman Soylu, sagde tidligere, at et ukendt antal mennesker er begravet i sneen efter onsdagens lavine.

Foto: DHA/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: DHA/AFP/Ritzau Scanpix
 

Tv-billeder fra området omkring byen Bahcesehir, viser, hvordan adskillige redningsarbejdere forsøger at grave køretøjer fri af de store mængder sne.

Ifølge den tyrkiske indenrigsminister besværliggør tåge og massive nedbørsmængder arbejdet i området. 

Ifølge Meki Arvas, der er borgmester i Van, var omkring 300 redningsarbejdere tilkaldt på grund af den første lavine, der altså ramte området tirsdag aften.

Tirsdagens lavine kostede fem personer livet, mens otte andre blev bjærget i live.

Det var en person, der slap uskadt fra tirsdagens lavine, der fik alarmeret myndighederne og tilkaldt assistance, skriver BBC.

Onsdagens store sneskred skete, da redningsarbejdere søgte efter to personer, der var forsvundet i forbindelse med den første lavine.

Tyrkiets forsvarsministerium har onsdag sendt yderligere et hold på 75 redningsarbejdere til området for at hjælpe til med rednings- og bjærgningsarbejdet.

1 af 2 
2 af 2 Foto: DHA/AFP/Ritzau Scanpix
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere