Le Pen dømt for gaskammer-udtalelse

Den tidligere leder af det højrenationalistiske parti Front National, Jean-Marie Le Pen, blev onsdag idømt en bøde på 30.000 euro for udtalelser om tyskernes gaskamre under Anden Verdenskrig.

Far og datter fotograferet i 2009 (Foto: AP)
Far og datter fotograferet i 2009 (Foto: AP)

Domstolen i Paris mente, at den 87-årige Le Pen er skyldig i at nægte forbrydelser mod menneskeheden ved sine gentagne ytringer om, at nazistiske gaskamre, hvor jøder blev myrdet, er "en detalje" i historien.

Samtidig afviste retten Le Pens påstand om, at han har parlamentarisk immunitet mod retsforfølgelse.

Første gang Jean-Marie Le Pen ytrede sin mening om de nazistiske gaskamres betydning var i 1987. Siden har han gentaget påstandene flere gange.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere