Leder efter mistænkt for drabsforsøg

Offer er fortsat indlagt, efter han blev opereret lørdag

Drabsforsøget skete ved et pizzeria i Ruds Vedby. Foto: BYRD/Aleksander Christiansen
Drabsforsøget skete ved et pizzeria i Ruds Vedby. Foto: BYRD/Aleksander Christiansen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet har stadig ikke slået kløerne i den tredje mistænkte for et brutalt drabsforsøg uden for et pizzeria i Ruds Vedby på Vestsjælland lørdag omkring klokken 17.37. Her blev en 42-årig mand overfaldet af en mindre gruppe og snittet flere gange i maveregionen af den ene gerningsmand.

- Vi arbejder stadig på at få ham anholdt, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.

Foto: BYRD/Aleksander Christiansen 112 Mand stukket ned ved pizzeria

Han er derudover meget fåmælt om sagen, hvor en 19-årig og en 21-årig mand, begge fra Sorø, blev varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør søndag. De har kæret fængslingen.

Han ønsker derfor ikke hverken at fortælle, hvad politiet mener er motivet bag drabsforsøget, eller om de har afhørt offeret.

- Vi kan sige, at han er stadig indlagt, men er uden for livsfare. Men vi er nødt til at holde detaljerne tæt i den fase, vi er i nu, siger vicepolitiinspektøren. 

Han siger dog, at der ikke er noget, der tyder på, at det er banderelateret.

- Men vi vil ikke gå ud med flere detaljer nu, siger han.

Efter overfaldet kørte gerningsmanden fra stedet med to andre mænd, som havde været sammen med ham, da de kom til stedet. Senere lørdag aften anholdt politiet den 19-årig og 21-årig mand, der nu er varetægtsfængslet.