Leder stadig efter kropsdele og gerningsvåben

Politiet planlægger nye dyk i eftersøgningen af ligdele efter Kim Wall

Lighunde har ved flere lejligheder været i vandet i jagten på Kim Walls resterende kropsdele. Nu planlægger politiet nye dyk. (Optagelser: Kenneth Meyer)

Der er stadig eftersøgninger efter de manglende ligdele efter Kim Wall, der forsvandt efter en tur med Peter Madsen på hans ubåd den 10. august.

- Vi var ude i lørdags med dykkere, fortæller drabschef i Københavns Politi, Jens Møller, til Ekstra Bladet.

Kim Walls parterede torso blev fundet i vandkanten ved Amager, men hoved, arme og ben mangler stadig.

- Vi leder selvfølgelig efter de kropsdele som mangler, og så leder vi selvfølgelig også potentielt efter gerningsvåben eller andet, der kan være brugt i den forbindelse, siger han.

Derudover har politiet også efterlyst Kim Walls tøj. Der er tale om en kraftig-orange bluse, en sort/hvid-mønstret nederdel, hvide tennissko, et mørkt hårbånd og nogle nylonstrømper.

Selvom politiet har fået masser af henvendelser i sagen, så er det ikke lykkes at finde noget af det.

Peter Madsen nægter sig skyldig i drab og partering. Foto: Niels Hougaard/POLFOTO 112 - 18. sep. 2017 - kl. 10:43 Peter Madsen ændrer holdning til mentalundersøgelse

- Er I færdige med at søge?

- Nej, det er vi ikke. Vi er ved at planlægge, hvordan vi går videre med eventuelle dyk, siger han.

Politiet har tidligere haft specialtrænede lighunde fra Sverige inde over eftersøgningen. De har markeret flere steder, og det er de steder, de planlægger at dykke.

Drabschefen har tidligere fortalt, at ubåden Nautilus ikke på noget tidspunkt var i land, fra Peter Madsen og Kim Wall stævnede ud, og til ubåden blev sænket med vilje. Det viser det radar-track, som politiet har på ubåden.

– Ubåden er sejlet fra det sydlige Øresund op omkring Middelgrund og Flakfortet, hvor vi alle sammen ved, at den er dykket. Og så er den sejlet ned gennem Øresund og ind i Køge Bugt. Den har på intet tidspunkt været i land eller nær land, fastslår han og fortsætter:

– Den har været neddykket i den nordlige del af Øresund, da turen starter, og så har den været neddykket en gang mere i Køge Bugt, som Peter Madsen selv har forklaret, siger Jens Møller.

Radar afslører: Ubåden var ikke i land

Ubåden Nautilus var ikke på noget tidspunkt i land, fra Peter Madsen og Kim Wall stævnede ud, og til ubåden blev sænket med vilje.

Det fortæller drabschef Jens Møller, Københavns Politi, nu.

– Ubåden er sejlet fra det sydlige Øresund op omkring Middelgrund og Flakfortet, hvor vi alle sammen ved, at den er dykket. Og så er den sejlet ned gennem Øresund og ind i Køge Bugt. Den har på intet tidspunkt været i land eller nær land, fastslår han.

Kim Wall døde om bord på ubåden, og hendes parterede torso blev fundet i en vandkant på Amager godt en uge efter, at hun forsvandt.

Politiet har lavet omfattende eftersøgninger i vandet i Køge Bugt efter de resterende ligdele og Kim Walls tøj uden held, og radarbilleder viser altså, at ubåden ikke har været i kontakt med land i den periode, hvor Kim Wall døde og, ifølge politiets sigtelse mod Peter Madsen, blev parteret og smidt over bord.

– Hvornår har ubåden været neddykket på den her tur?

– Den har været neddykket i den nordlige del af Øresund, da turen starter, og så har den været neddykket en gang mere i Køge Bugt, som Peter Madsen selv har forklaret, siger Jens Møller.

Svenske lighunde var så sent som i søndags på vandet for at lede efter manglende ligdele.

– Umiddelbart tror jeg, at vi er færdige med dem, men jeg vil da ikke afvise, at vi kommer til at rekvirere dem mere.

– Vi har stadig nogle konkrete dyk tilbage i Køge Bugt, hvor vi lige skal ned og kigge, siger han.

Peter Madsen er varetægtsfængslet frem til 3. oktober.

Peter Madsen er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig ved at have parteret Kim Wall. Han nægter sig skyldig, men har forklaret, at Kim Wall døde, da hun fik en luge i hovedet på ubåden, hvorefter han valgte at kaste hendes lig over bord. Men i hel tilstand, ifølge hans forklaring, som du kan se illustreret her:

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen