Legendarisk britisk kunstfly styrtet ned

Britisk militær undersøger en hændelse ved RAF Valley, oplyser en talsmand for forsvarsministeriet.

Et britisk militærfly er tirsdag styrtet ned i det nordlige Wales, melder en regional ambulancetjeneste.

Piloten er siden blevet erklæret død. Det bekræfter talsmanden fra Royal Air Force overfor BBC.

Det britiske forsvarsministerium oplyser, at man undersøger en hændelse ved RAF Valley, der ligger nær Holyhead.

En talsmand for Royal Air Force bekræfter over for BBC, at man er på sagen.

- Vi undersøger hændelsen, og det vil være upassende at kommentere det yderligere, siger talsmanden ifølge BBC.

Der skal være tale om et fly af typen Hawk, som benyttes af pilotstyrken Red Arrows, der står for militære kunstflyvninger.

Ambulancetjenesten i Wales oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at den tirsdag blev kaldt til en hændelse med et nedstyrtet fly ved RAF Valley.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere