Legeplads-brøler: Brandvæsnet rykkede ud til teenagepige

13-årig havde forvildet sig ned i en babygynge

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Brandvæsnet rykkede søndag eftermiddag ud med en større styrke og omfattende rednings udstyr, da man via Alarmcentralen fik en voldsom melding om en fastklemt på en legeplads i Viborg.

Her var alvoren til at overse, for i en babygynge sad en 13-årig pige fast. Mens pigen selv var noget flov over situationen, fnisede hendes to veninder højlydt.

- De tre piger har været ude og hygge sig lidt og finder så på nogle sjove ting på en legeplads. Den ene skal prøve at komme ned i en babygynge. Det går jo fint nok, men hun kan ikke komme derfra igen. Hun sidder simpelthen fast, fortæller indsatsleder Anders Dahl Jensen, som var en af flere brandmænd, der rykkede ud for at befri pigen.

Før Midtjysk Brand og Redning blev tilkaldt havde pigens veninder gjort flere forsøg:

- De forsøgte at skubbe hende ud, løfte hende og hjælpe hende på alle mulige måder. Men til sidst så de ingen anden udvej end at ringe til os.

Gyngen overlevede den ikke
De stærke brandfolk havde mere held med at få pigen ud af gyngen:

- De løftede op i gyngen og tovværket over, og da hun stod på jorden, kunne hun faktisk selv komme fri af gyngen, siger indsatslederen.

Mens pigen kom fri uden skrammer, overlevede gyngen ikke.

- Den er gået i stykker. Plastikken er revnet, men vi har kontaktet den lokale borgerforening, som sørger for, at der kommer en ny, siger Anders Dahl Jensen.

- Har det konsekvenser for pigen, at I rykker ud med en stor styrke til sådan noget?

- Nej, for hun sad jo fast og kunne ikke komme fri. Det var ikke falsk alarm, så der kommer ikke nogen regning for det. Det var en sjov opgave. Vi har løst den og fik hende fri igen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere