Lejlighed i flammer: Fem på hospitalet

En etageejendom på Bornholm står i flammer. Fem personer er bragt på hospitalet

Video: Local Eyes

Lørdag eftermiddag er der gået ild i en etageejendom i Rønne centrum på Bornholm. Fem personer er blevet kørt til behandling på Bornholms hospital, hvoraf en er blevet overført til Rigshospitalet med helikopter.

Personen der blev bragt til Rigshospitalet, er uden for livsfare, de andre personers tilstand er ukendt.

Det oplyser vagthavende hos Bornholms Politi til Ekstra Bladet.

- Vi får klokken 16.11 en anmeldelse om brand i en lejlighed på Ellekongstræde i Rønne centrum. Vi får at vide, at der muligvis er en person i bygningen. Da folk kommer ud, bliver en sendt på hospitalet med røgforgiftning.

- Det seneste nye er, at i alt fem er sendt på hospitalet, deres tilstand og hvorfor de er bragt på hospitalet er ukendt. En er senere blevet overført til Rigshospitalet med helikopter.

- Vi er nu trukket væk fra stedet. Ejendommen bliver gennemsøgt i morgen, fortæller vagthavende hos Bornholms Politi.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere