Lejlighed på Frederiksberg er evakueret efter kraftig brand

Et lejlighedskompleks på Lauritz Sørensens Vej på Frederiksberg er evakueret, efter at en bilbrand fik fat i bygningen

Fotograf: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En kraftig brand spredte sig natten til fredag fra biler og fik fat i den udvendige del af en lejlighed på Lauritz Sørensens Vej på Frederiksberg.

Brandvæsenet evakuerede 70 personer fra lejlighedskomplekset, og brandfolk var klokken 03.30 i gang med at undersøge alle lejligheder for brandskader.

Det oplyser vagthavende ved Københavns Politi Henrik Sveistrup.

- Der gik brand i en bil under en carport. Den spredte sig til tre-fire biler og fik fat i noget trækonstruktion på lejligheden, siger Henrik Sveistrup.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Politiet modtog anmeldelsen klokken 02.12 og oplyser, at branden er slukket.

Der er ikke meldinger om nogen alvorlige tilskadekomne, men ambulancer på stedet var klokken 03.30 i gang med at undersøge de evakuerede for røgskader.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Klokken 04.45 oplyser Hovedstadens Beredskab, at fem personer er kørt på hospitalet til tjek for røgforgiftning. De fleste af de evakuerede er tilbage i lejligheden nu.

Politiet ved endnu ikke, om bilbranden var påsat. Det er nu i gang med at undersøge brandårsagen.

Billeder fra stedet viser, hvordan store dele af facaden er blevet ædt op af flammer, mens de fire biler er totalt udbrændt.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere