Lejlighedsbrand i København udvikler voldsom røg

En lejlighedsbrand på Østerbro udvikler voldsom røg. Politi og brandvæsen er på stedet

(Foto: Camilla Marie Nielsen)
(Foto: Camilla Marie Nielsen)

Har du billeder, videoer eller ved du noget om branden? Send os dit tip eller billede på 1224@eb.dk eller SMS/MMS 1224 (Alm. takst)

Opdatering klokken 18.10: Vagtchef ved Københavns Politi Michael Poulsen fortæller, at ilden og røgen er bekæmpet. Samtidig slår han fast, at ingen personer kom til skade i forbindelse med branden. Brandvæsen og politi er fortsat på stedet, men forventer snart at forlade området.

En brand i en lejlighed på Østerbro i København udvikler netop nu en voldsom røg i området.

Branden har udviklet sig i en lejlighed på Reersøgade 12, hvor brandvæsnet netop nu kæmper med at få styr på flammerne.

Alarmcentralen fik anmeldelsen om branden klokken 17.01, det fortæller vagtchefen ved Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi er ude til en brand sammen med brandvæsnet, for at slukke branden.

- Umiddelbart ser det ud til at, der ikke er nogen personer i lejligheden og at ilden ikke har spredt sig til andre lejligheder, men meget mere kan vi ikke fortælle på nuværende tidspunkt, lyder det.

- Der var både akutlæge og ambulance på stedet og flere brandbiler. Hele området var enormt røgfyldt med tung røg, der kunne mærkes i lungerne. Man kunne mærke røgen et stykke der fra, fortæller journalist Camilla Marie Nielsen, der er på stedet.

- Der var mange der stoppede op og kiggede.

Politiet har spærret hjørnet af Tåsingegade og Reersøgade indtil metroen af, så redningsmandsskabet kan komme til.

Har du billeder, videoer eller ved du noget om branden? Send os dit tip eller billede på 1224@eb.dk eller SMS/MMS 1224 (Alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere