Lejlighedsbrand: Person fundet død

En person er fundet død efter en brand i en lejlighed på Kronborgvej i Helsingør

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Nordsjællands Politi har onsdag morgen været til stede ved en lejlighedsbrand på Kronborgvej i Helsingør.

Det bekræfter pressechef i Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, over for Ekstra Bladet.

- Vi får en anmeldelse klokken 07.56 om en brand i en lejlighed. Da brandvæsnet har slukket branden, kan vi konstatere, at en person er død, siger Henrik Suhr.

Han fortæller, at man ikke på nuværende tidspunkt har identificeret den afdøde.

- Der skal foretages et ligsyn, og bagefter skal vi lave en gerningsstedsundersøgelse, så vi kan finde ud af, hvorfor branden er startet, siger han.

Pressechefen fortæller, at man ikke forventer at finde årsagen i dag.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger i sagen.

- Vi havde desuden en brand i aftes i Frederikssund, hvor en person også er fundet død. Vores teknikere har derfor haft travlt, og vi har derfor ikke flere oplysninger lige nu, siger han.

De to brande har ikke forbindelse til hinanden.

En eksplosionsagtig brand hærgede tirsdag aften en stuelejlighed i Færgeparken i Frederikssund. Foto: Kenneth Meyer 112 - 6. feb. 2018 - kl. 18:40 Eksplosionsbrand i lejlighed: Person fundet død

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere