Lemlæstet lig skyllet op ved OL-arena

Ligdele er skyllet op på Copacabana i Rio de Janeiro få meter fra, hvor der skal afholdes OL's beachvolley-turnering til august

I dette område blev der onsdag fundet et lemlæstet lig. Foto: AP
I dette område blev der onsdag fundet et lemlæstet lig. Foto: AP

Under to måneder før, at alverdens bedste atleter skal konkurrere til OL i Rio de Janeiro i Brasilien viser landet sig endnu en gang fra sin mest brutale side.

Onsdag skyllede der nemlig lemlæstede ligdele op på den legendariske strand Copacabana. Ligdelene blev fundet få meter fra det sted, hvor der skal afholdes OL's beachvolley-turnering.

Det skriver Reuters.

Ifølge The Independent, der citerer lokale medier, har man blandt andet fundet en fod og andre ligdele.

Det lokale politi siger, ifølge Reuters, at man endnu ikke har afklaret, om der er tale om en forbrydelse.

Det grusomme fund kommer efter en uge, hvor bandevolden er eskaleret kraftigt. I Rio de Janeiros slumområder har der været adskillige skudepisoder, hvor adskillige har mistet livet. Politiet er også gået hårdt til værks i forsøget på at fange et flygtet narkobaron.

Mindst 10 mennesker er blevet dræbt og 50 såret de eneste ni dage, skriver den brasilianske avis O Globo, ifølge The Independent.

Volden har endnu engang rejst spørgsmålet, om der vil være en sikkehedsrisiko for de atleter, der deltager i OL, der begynder den 5. august.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere